’Hidden Figures’ er den sande historie om tre sorte power women, som gør en bemærkelsesværdig og betydelig indsats for både NASAs daværende rumprogram, men i lige så høj grad, og for filmen endnu vigtigere, for kvinders – og helt specifikt sorte kvinders – rettigheder i 1960’ernes diskriminerende USA.

Den ydre fortællemæssige ramme er et intenst rumkapløb, hvor Sovjetunionen giver USA galaktiske høvl til stor irritationen for sidstnævnte, Guds eget land må selvsagt også eje outer space. Men først og fremmest er ’Hidden Figures’ (instrueret af Theodore Melfi, St. Vincent) fortællingen om tre sorte, stædige kvinder og deres kamp for at blive anderkendt for hvad de er; nemlig tre usædvanligt gode hoveder og matematiske genier i en mandsdomineret og racediskriminerende verden: USA – og NASA. Selvom alle tre kvinder absolut gør krav på tilskuerens opmærksomhed og empati, er filmens egentlige hovedperson den begavede computer (i en tid hvor denne betegnelse refererede til en person af kød og blod og ikke en maskine) Katherine Globe, gift Johnson, (Taraji P. Henson), der som alenemor både skal opfostre tre charmerende piger, samtidigt med at hun skal manifestere sig i en afdeling fuld af mænd, der tvinger hende til at drikke kaffe fra en ’color’-markeret kande og nægter at skrive hendes navn på af Katherine udført arbejde. Ja, faktisk kan Katherine ikke engang træde af på naturens vegne uden at stå ansigt til ansigt med raceadskillelsens grumme fjæs. En genkommende, humoristisk, men også semi-tragikomisk, scene skildrer Katherine løbende med intense, små skridt, iført høje hæle og med en bunke classified NASA-rapporter i favnen, den halve mil, som der er fra hendes afdeling til det nærmeste ’color-restroom,’ alt imens man på lydsiden hører tonerne af Pharrell Williams’ soundtrack Runnin’. Dette lige indtil Katherine i et tårevældet øjeblik får nok og sætter sin chef (Kevin Costner) på plads, som efterfølgende i et storslået Hollywood-øjeblik med et jernrør banker ’color’-skiltet ned i en art point of no return, fordi som han proklamerer: ”Here at NASA we all pee the same color.”

Hollywood by the book – men på en ganske vellykket måde

’Hidden Figures’ er på mange måder Hollywood by the numbers med episke punchlines som overstående, samt den lige så filmisk-gyldne; ”Civil rights ain’t always civil,” stærke kvinder, overkomne, følelsesbetonede konflikter, et fortjent klimaks omfattende en rumraketaffyring, store, episke følelser og en i alle henseender klassisk narrativ opbygning. Det er Hollywood med stort, emotionelt og kraftfuldt H. Men den type film der slavisk følger mainstreamfilmens stringente og forudsigelige opbygning, kan, overordnet set, enten forekomme uudholdelig, klichébetynget og simpelthen bare for meget, eller den kan faktisk fungere lige præcis som den skal. ’Hidden Figures’ gør det sidste. Den fortæller sin historie på elegant vis og går aldrig hen og bliver kvalmende over-sentimental og tårkrummende pro-amerikansk, selvom de hertil rette elementer så absolut er til stede. Det er på mange måder en historie, der lægger op til at blive fortalt inden for rammerne af en sådan hollywoodsk prototype. Selvom man kunne vove den påstand, at det efterhånden nærmest er opskriften på film based on a true story. Dette sammen med den gængse billede-kavalkade af den virkelige verdens Katherine, Mary og Dorothy til slut, når rulleteksterne toner frem på skærmen. Om denne opskrift trænger til transformation er en anden, i denne sammenhæng for vidtgående, diskussion.

LÆS OGSÅ:  Oscar-uddelingen 2017: Historiens STØRSTE Oscar-fiasko

Bagsiden ved denne form er, ikke overraskende, at filmen i mange henseender forekommer forudsigelig i sådan en grad, at man godt ved, hvornår man skal græde, hvornår det næste store vendepunkt indtræffer, og hvornår en dør åbnes for en hårdkæmpende sort kvinde. Men det er egentlig helt okay.

Alt magt til kvinden

De tre kvinders sammenspil (de øvrige to spillet af Octavia Spencer og Janelle Monáe) er noget af det mest vellykkede ved filmen. Monáe spiller sin rolle som ingeniør-spiren Mary Jackson med særlig karaktermæssig dybde og råhed, samtidigt med hun leverer en lang række spidsfindige kommentarer og ræsonnementer til glæde for seeren. Spencers karakter, Dorothy, er som en slags moderskikkelse for alle de unge, sorte kvinder, som kæmper sig igennem tilværelsen med bevidstheden om, at de fundamentalt set er mindre værd. ’Hidden Figures’ er nemlig ikke blot fortællingen om kvindens kamp for anderkendelse in a man’s world, men er i lige så høj grad fortællingen om kvinders behov for at stå sammen – i søstersolidaritetens navn.

Således virker det så næsten skæbneagtigt passende, at ’Hidden Figures’ har premiere i samme måned (den danske premiere blot få dage efter), som millioner af kvinder marcherede til ære for feminisme, kvinderettigheder og ligestilling verden over, dog med størst tilslutning i USA, i forbindelse med Women’s March. Og sådan som verden ser ud her efter den 20. januar, så er det måske netop film som ’Hidden Figures,’ vi har brug for; der er i hvert fald stadig en kamp at kæmpe her over 50 år efter, at Katherine Globe trodsede NASAs køns- og racepolitik.

LÆS OGSÅ:  Grimes og Janelle Monáe udgiver musikvideo

En god film, men ikke et mesterværk

’Hidden Figures’ er ikke et mesterværk, men det er en god film på mange punkter, og det er en film, som du med ro i sindet kan sætte dig tilbage og nyde og få det godt af – feel good på den gode måde, samtidigt med at den berører nogle, desværre – om end i langt fra lige så høj grad, stadigt aktuelle emner. Og efter sidste års SoMe-opgør med et, efter manges mening, alt for hvidt oscaropløb (jf. #OscarsSoWhite), er det måske ikke så overraskende, at ’Hidden Figures’ er nomineret til hele tre oscars ved dette års oscaruddeling, både i topkategorien Best Picture, men også i den tilmed populære kategori Best Supporting Actres (Octavia Spencer), samt for Best Adapted Screenplay. Man kan vidst også roligt sige, at den indeholder rigeligt af de temaer og budskaber, som amerikanerne og oscarakademiet slet ikke kan stå for.

‘Hidden Figures’ har premiere i de danske biografer den 26. januar 2017. 

Se traileren til Hidden Figures nedenfor: