Du har sikkert skreget med på både “The Conjuring” og “Annabelle”. Derfor har du nok også glædet dig til den næste film i “The Conjuring”-universet. Men du vil hurtig blive skuffet, for “The Nun” er nok den mest “u”uhyggelige film i serien. 

Siden James Wan satte gang i de populære“The Conjuring”-film, har han suppleret den dæmoniseret gyser-verden med to spinoff’s film. Første spinoff-film er den dæmonbesatte-dukke, Annabelle, som skaber gys og gru hos sine ejere. Nu er anden spinoff-film om den Marylin Manson-lignende Nonne klar, til at skræmme det helligeste ud af en hver seer – eller den prøver ihvertfald.

I “The Nun” følger vi Søster Irene, som sammen med præsten, Father Burke, er blevet sendt til Rumænien for at efterforske en nonnes mystiske selvmord. De finder dog hurtigt ud af, at noget er helt galt, da de ankommer til det rumænske kloster.

Forudsigeligt plot

Selvom der er tonsvis af jumpscares, som er godt understøttet med skrækindjagende musik, så virker hele opbygningen af filmen uoriginal og klichéagtig. Plottet er så forudsigeligt at den kedeliggøre mere end det uhyggeliggøre. For hvor mange gyserfilm handler ikke om en dæmon, som skaber ufred i den ellers så trivielle Verden? Og hvor mange gyserfilm handler ikke, om en uskyldig helt, der gennem mystiske kræfter eller viden, skal stoppe denne herskende ondskab?

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Arrival'

Det eneste uforudsigelige i plottet er, selve historien om den angstprovokerende nonne – og selv dét, er en skuffelse. Igennem filmene, “Annabelle”, og, “The Conjuring”, bliver der lagt ledetråde ud til, hvem denne mystiske nonne er. Ledetråde der skaber den forventning om, at filmatiseringen af nonnen, kommer til at handle  om skabelsen af dæmon-nonnen. Istedet bliver den centrale handling om en nonne, der bare er dæmonen, Valak, som er på jagt efter en krop at kunne foreviggøre sig i.

Grinagtig nonne og ambivalent scorekarl

Men det er ikke kun plottet, der fejler. Den grusomme og frygtindgydende nonne, er så dårlig animeret, at hun næsten bliver grinagtiggjort. Det er en skam for hun er ellers så uhyggelige i de små teasers, der ses i Annabelle og i The Conjuring.

Hvis man kigger på karakterne, er de heller ikke noget at råbe “hurra” over. Selve hovedpersonen, Søster Irene (Taissa Famiga), og, Father Burke, (Demian Bichir) gør det faktisk meget godt. Men landsbytossen, Frenchie (Jonas Bloquet), er en meget tam karakter. Det fremgår tydeligt at Frenchie er filmens scorekarl, som ikke er bange for at holde igen med kække kommentarer, end ikke overfor nonner. Det har den effekt, at der skabes et ambivalent forhold til karakteren og er derfor meget svær at tage seriøs.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Why Him?

Dog skal der roses for valg af sammenhængen mellem filmserierne. I slutningen af “The Nun”, finder seerne ud af, hvordan denne film er en sammenfletning med “The Conjuring”. Til sidst viser det sig nemlig at dæmonen, Valak, nåede at besætte sig i Frenchie, som er med i et lille klip i den første film af “The Conjuring”-serien, dog under navnet, Maurice.

The Conjuring

Nonnen var faktisk ikke meningen at skulle have en rolle i hverken “The Conjuring” eller “Annabelle.”
James Wan fik den dog geniale impulsive ide, at skrive hende ind i de to film i sidste øjeblik. Det fungerede godt. Derfor blev der hurtig skabt tårnhøje forventninger, da det blev offentliggjort, at nonnen ville få sin egen spillefilm.

Men skuffelsen over valg af plot til den selvstændige film og den lave kreativitet af gys, udgør at man hurtig kan konkludere, at “The Nun” er hidtil det svageste led i The Conjuring”-universet.

 

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Café Society' er præcis, hvad den burde være