Det, der ikke måtte ske, skete! Holy moly! La La Land vandt for årets film, men fik få minutter efter meddelelsen om, at det i virkeligheden var Moonlight, der var den rigtige vinder. Se katastrofeøjeblikket her.

Warren Beatty og Faye Dunaway var de sidste til at gå på scenen for at præsentere aftenens sidste og vigtigste pris – nemlig Årets bedste film. Warren Beatty åbnede den røde kuvert og lod i adskillige sekunder publikum vente, før det blev annonceret, at La La Land havde vundet den prestigefyldte filmpris.

La La Land-producer Jordan Horowitz nåede da også et godt stykke ind i sin tale, da man pludselig kunne øjne en febrilsk Oscar-producer i baggrunden, Jimmy Kimmel var pludselig tilbage på scenen, og en rød kuvert blev viftet i luften. Det var tydeligt, at noget var galt.

Og det var det bestemt også. Warren Beatty havde nemlig fået den forkert kuvert i hånden, inden han gik på scenen. Resultatet var, at stakkels Horowitz måtte annoncere til publikum, at Moonlight var den rigtige vinder i Årets bedste film-kategorien.

Det er da også ganske tydeligt, at Beatty er noget i tvivl angående det, der står i kuverten. Han er faktisk så meget i tvivl, at han lader Faye Dunaway læse op fra kuverten i stedet.

KA-TA-STRO-FE!!

Men hey.. Forestil dig, hvis det havde været den anden vej rundt…

Se det katastrofale Oscar-øjeblik nedenfor:

Og instruktør Berry Jenkins’ reaktion var ikke overraskende:

Warren Beatty med den forkerte kuvert i hånden:

Og internettet var ikke mange minutter om at reagere. Læs de bedste kendis-reaktioner på Twitter:

LÆS OGSÅ:  Peter O’Toole: Otte Oscar-nomineringer men ingen sejr