MTV ærer Rihanna til årets største musikfest

Det kunne godt se ud som om, at MTV skruer ekstra meget op for blusset til dette års VMA. Der har bl.a. floreret en del rygter om, at Britney Spears skal optræde med nyt musik, men nu kan seere af showet kan glæde sig til, at en anden stor popdiva dukker op. Rihanna er nemlig sat til at modtage dette års Michael Jackson Video Vanguard Award til årets MTV Video Music Awards, der afholdes den 28. august i New York.

Rihanna kommenterede på sin Twitter, at hun var beæret over at skulle modtage prisen:


Tidligere er prisen bl.a. blevet givet til Justin Timberlake, Beyoncé, Britney Spears og Janet Jackson, så Rihanna kommer i fint selskab.

Rihanna har tidligere vundet en månemand for Video of the Year i 2012 ned We Found Love, og i år er hun nomineret til Best Female Video for Work og Best Collaboration for både Work og This Is What You Came For.

Showet kan ses på MTV Danmark, når det sendes direkte fra New York City.

LÆS OGSÅ:  Rihanna modtager ærespris fra Harvard University