Årets VMA bød på masser af musik, og vi har her samlet alle de musikalske indslag fra blandt andre Ariana Grande, Shawn Mendes, Aerosmith og Nicki Minaj.

Shawn Mendes

Den 20-årige pretty boy er aldrig bleg for at dyrke sit flødebolleimage, og derfor skulle intet stoppe ham i at lade sig dryppe til i vand, så resultatet blev en stramtsiddende, hvid tanktop. Der er helt sikkert et par damer, der vil være taknemmelige. Shawn Mendes var aftenens første musikalske indslag, og han optrådte med nummeret In My Blood, der desuden var nomineret for Best Pop, Best Cinematography og Best Direction.

Nicki Minaj

Den albumaktuelle rapper ankom i intet mindre end en helikopter fra Radio City Music Hall til downtown-showet, hvor hun skulle optræde. Hun leverede et medley af sangene Barbie Dreams og Majesty i en optræden, der varede næsten fem minutter. Tidligere på aftenen vandt Nicki prisen for Best Hip-Hop for videoen til Chun-Li. Hendes nyeste album Queen gik forleden ind som nummer et to på Billboard-listen.

LÆS OGSÅ:
Se Ariana Grande i ny musikvideo til 'No Tears Left To Cry'

Backstreet Boys

Til aftenens pre-show leverede gode, alt for gamle Backstreet Boys en optræden med deres nyeste single. Howie D., Kevin Richardson, Nick Carter, AJ McLean og Brian Littlell sang Don’t Go Breaking My Hart. It’s not a comeback if they never left.

Panic! at the Disco

Panic! at the Disco leverede en energifyldt optræden med frontsanger Brendon Urie, der vandrede gennem publikum i et heftigt jakkesæt af sort og guld-blomster. Mens han sang High Hopes sagde han goddag til flere personer blandt publikum. Bandet var nomineret for Best Rock Video for Say Amen (Saturday Night).

Logic & Ryan Tedder

Den 28-årige rapper, Logic, og det 39-årige OneRepublic-medlem, Ryan Tedder, gav en rørende optræden af deres nummer One Day. Logic bar en t-shirt, hvorpå der stod “F-k the Wall” i en tydelig besked til den amerikanske præsident. Efterfølgende dukkede immigrant-familier op på scenen med t-shirts, hvorpå der stod “We Are All Human Beings”.

Ariana Grande

Den 25-årige Ariana Grande optrådte med sin seneste single, God is a Woman, fra hendes nye album, Sweetener, der udkom for få dage siden, og som har fået en varm modtagelse af de amerikanske anmeldere. Hendes optræden sluttede med fint besøg af Arianas mor, Joan, og hendes Nonna (farmor, red.).

LÆS OGSÅ:
Solange Knowles udgiver to nye musikvideoer

Maluma

Den colombianske reggaeton-stjerne Maluma leverede sit hit Felices los 4, hvor han blandt andet fik sig en lille svingom med Camila Cabello i publikum. Hans show sluttede med et kys fra en af sine dansere, og baseret på hans reaktion, så det ikke ligefrem planlagt ud. Men hey, latino. Han var nomineret for Best Latin Video.

Travis Scott & James Blake

Den 26-årige rapper optrådte med et medley af sange fra det nye album Astroworld, som han ligger nummer et med i USA for anden uge i træk. Han blev joinet af James Blake på scenen og sammen optrådte de med StargazingStop Trying To Be God og Sicko Mode.

Jessie Reyez

Den canadiske Jessie Reyez stjal i høj grad showet med sin optræden til aftenens VMA. Hun optrådte med nummeret Apple Juice, der bød på aftenens suverænt stærkeste livevokaler. Reyes var nomineret i kategorien Push Artist of the Year.

Aerosmith & Post Malone & 21 Savage

Aftenens mest usandsynlige collaboration bestod utvivlsomt af Post Malone, der gik på scenen sammen med 21 Savage og Aerosmith for at optræde med nummeret Rockstar. Steven Tyler, yes please.

LÆS OGSÅ:
Grammy-uddelingen 2018: Her er årets vindere