Husker du filmkatastrofen aka Batman & Robin? Instruktøren bag filmen undskylder nu tyve år senere for det ret så ringe stykke film.

“Jeg tror det vil være på min gravsten. Det er sådan, jeg vil blive husket,” sagde instruktøren Joel Schumacher for et par år siden, der er absolut godt klar over, at hans version af Batman og Robins eventyr ikke var den bedst eksekverede.

I et interview med magasinet Vice åbnede instruktøren op om arbejdet med den kontroversielle film, der i år har tyve års jubilæum. Han fortæller i interviewet om, hvordan han sagde ja til at lave filmen på trods af, at han vidste, det ville blive dårligt.

“Du ved, jeg vidste bare, man aldrig skal lave en to’er. Hvis du er heldig, så trækker du dig. Men alle hos Warner Brothers forventede bare, at jeg lavede en, og måske var det en hybris fra min side af.”

Schumacher peger på, at det var hans tidligere successfilm, der muligvis fik ham til at påtage sig projektet.

“Jeg havde aldrig nogle planer om at være en “Blockbuster-konge,” fordi mine andre film var meget mindre og fandt succes hos et publikum og ikke så ofte hos kritikerne, hvilket stort set er grunden til, vi skrev dem. Og efter ‘Batman & Robin’ var jeg en skurk. Det var som om, jeg havde myrdet en baby.”

Utroligt nok var det ikke noget, Warner Bros. gik meget op. De ville nemlig meget gerne have Schumacher til at komme tilbage for at lave flere Batman-film, fordi de fik solgt utroligt meget merchandise takket være filmene – gode såvel som dårlige. Men instruktøren havde ganske enkelt ikke lyst til at fortsætte.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: LEGO Batman Filmen

“Jeg skulle have lavet en Batman mere. Jeg mødtes endda med Nic Cage på settet af ‘Face/Off’, fordi jeg ville have ham til at spille The Scarecrow. Ærlig talt, så var jeg ved at løbe tør for skurke.”

Schumacher takkede altså pænt nej til at lave endnu en Batman-film for Warner Bros., og resultatet var, at han måtte sige farvel til det gode samarbejde, han ellers havde haft med filmstudiet. Ikke desto mindre påtager han sig et ansvar for, hvordan resultatet af Batman & Robin blev, og for det føler han, at han skylder de mange fans en undskyldning.

Læs hele interviewet på Vices eget website.

Se de værste øjeblikke fra Batman & Robin her: