Danske skuespillere har aldrig før været mere populære, end de er nu. Flere danskere har haft en rolle i ‘Game of Thrones’, Mads Mikkelsen har haft sin egen serie på ABC, og listen over danskere i Hollywood bliver efterhånden længere og længere.

Du har helt sikkert spottet Sidse Babett Knudsen i den nyeste HBO-satsning Westworld, og hvis du ikke har fået set House of Cards, så er du gået glip af Lars Mikkelsen som russisk præsident. Det kan også være, du har set Vikings helt uden at vide, at den faktisk har flere danske skuespillere med, og næste år er det faktisk en dansker, der skal spille John F. Kennedy i filmen Jackie. Vi har lavet en liste over danske skuespillere, der har medvirket eller snart medvirker i store Hollywood-produktioner.

1656907-lars-mikkelsen

Lars Mikkelsen

Mads Mikkelsen er ikke den eneste Mikkelsen, der kan det der med Hollywood. Brormand har nemlig spillet den russiske præsident i den populære Netflix-serie House of Cards, hvor han har spillet side om side med Kevin Spacey. Han har desuden også medvirket i tv-serien Sherlock med Benedict Cumberbatch.

1-2

Pilou Asbæk

Pilou Asbæks Hollywood-karriere ser ud til kun at gå én vej, og det er fremad. Han har tidligere spillet Pontius Pilates i storfilmen Ben Hur, haft en rolle i serien the The Borgias, og så har du selvfølgelig også set ham i flere afsnit af HBO-serien Game of Thrones, hvor han spiller Euron Greyjoy. Intet mindre end to gange har han desuden stået overfor Scarlett Johansson. Det skete første gang i filmen Lucy, og snart vil du også kunne opleve ham i Ghost in the Shell, som kommer i biograferne næste år. Derudover spiller han også med i et kommende amerikansk drama, Woodstuck, med Kirsten Dunst i hovedrollen, der også forventes udgivet næste år.

connie-nielsen-20-2-2012

Connie Nielsen

Connie Nielsens internationale filmkarriere har ledt hende til roller, hvor hun har spillet overfor bl.a. Robin Williams, Kevin Costner, Russell Crowe og Al Pacino. Connie leger med de store drenge og har spillet med i film som Djævelens advokat, Basic og Gladiator. Hun har desuden også haft større roller i tv-serier som Boss, The Following og The Good Wife. Til næste år vil du kunne se hende som dronningemoderen i Warner Bros.-filmen Wonder Woman med Gal Gadot i hovedrollen.

nikolaj-coster-waldau-2016-photo-shoot-gq-france-001

Nikolaj Coster-Waldau

Den kære Nikolaj Coster-Waldau har jo nærmest vinket farvel til lille Danmark med sin utrolige hovedrolle i HBO-serien Game of Thrones. Han har derudover også spillet med i film som Black Hawk Down, Wimbledon, Kingdom of Heaven, Oblivion og kærlighedskomedien The Other Woman med Cameron Diaz og Kate upton. Derudover spillede han også en betydelig rolle i den store produktion Gods of Egypt, der desværre ikke opnåede stor succes i biograferne.

ulrich_thomsen_a_l

Ulrich Thomsen

Herhjemme kender vi ham nok bedst fra roller i Adams æbler og Festen, men Ulrich Thomsen har faktisk også haft nogle fede Hollywood-roller. Han var fx den første danske mandlige skuespiller til at dukke op i en James Bond-film. Det skete, da han i 1999 spillede med i The World is not Enough som Davidov. Derudover har han også spillet over for Johnny Depp i Mortdecai og Nicolas Cage i Season of the Witch, og så har han naturligvis også medvirket i serien The Blacklist i rollen som Alexander Kirk/Constantin Rostov og i Banshee som Kai Proctor.

LÆS OGSÅ:
Robert Downey Jr. siger farvel til Marvel, inden det bliver pinligt

flippede-ud-over-sean-connery

Jesper Christensen

Det er jo efterhånden blevet til en tradition, at Jesper Christensen jo selvfølgelig bare er med i den seneste James Bond-film. Han har i hvert fald medvirket i både Casino Royale, Quantum of Solace samt Spectre. Han har også haft en rolle i det historiske drama The Young Victoria og i Lars Von Triers Nyphomaniac og Melancholia.

2b484ece938a078b8b365038f4c513ec

Mads Mikkelsen 

Mads Mikkelsens Hollywood-cv er efterhånden også ret langt. Først og fremmest har han haft hovedrollen i ABC-serien Hannibal, der med stor succes kørte i tre sæsoner. Så har han selvfølgelig også spillet skurk i James Bond-filmen Casino Royale, spillet Tristan i King Arthur, Rihannas fange i Bitch Better Have My Money-musikvideoen, spillet overfor Oscar-vinder Alicia Vikander i En kongelig affære, spillet med i Clash of the Titans,  The Salvation og Doctor Strange, der er i biograferne nu. Og så skal vi naturligvis ikke glemme, at han også har en rolle i den kommende Rogue One: A Star Wars Story.

b9ba970fd4bfe7c9bebc3b57904d38f4

Thure Lindhardt

Lindhardt har spillet med i bl.a. Into the WildFast & the Furious 6 samt Engle og dæmoner med Tom Hanks i hovedrollen. Derudover spillede han også med i det engelske drama Despite the Falling Snow, som blev udgivet tidligere i år, og vi må heller ikke glemme hans rolle som Blochin i The Spiral eller som Rufio i The Borgias.

4736731-dobbelt-op-for-david-dencik-1

David Dencik

Hos David Dencik er listen faktisk også spændende. Han har spillet med i film som Dame, konge, es, spion og den amerikanske version af Mænd der hader kvinder. Filmen fik titlen The Girl with the Dragon Tattoo  og havde Daniel Craig i hovedrollen. Han har derudover også medvirket i et enkelt afsnit af den smukke serie Top of the Lake, som man kan se ham i næste år. Ligesom Mads Mikkelsen har David Dencik også spillet overfor den Oscar-vindende Alicia Vikander, og selvom det ikke var i en stor Hollywood-film, så er Hotell alligevel værd at nævne.

Birgitte Hjort Sørensen

For en kort stund havde Birgitte Hjort Sørensen en rolle i Game of Thrones. Og det er ikke den eneste HBO-serie, hun har på sit CV. Hun medvirkede nemlig også i serien Vinyl, der desværre blev aflyst efter en enkelt sæson. Og så må vi selvfølgelig heller ikke glemme hendes noget underholdende rolle i musikfilmen Pitch Perfect 2.

mikael_persbrandt_7138726

Mikael Persbrandt

Mikael Persbrandt har spillet med i ikke bare én men to Hobbitten-film. Den første var Dragen Smaugs ødemark og den anden var Femhæreslaget fra 2014. Persprandt skal derudover spille med i det kommende drama King Arthur: Legend of the Sword med  Charlie Hunnam i hovedrollen, og som er instrueret af Guy Ritchie. RETTELSEMikael Persbrandt er fra Sverige.

lars

Lars Von Trier

Skuespiller er han ikke, men vi kommer ikke udenom Lars Von Trier, der har fået noget nær kultstatus både herhjemme og i udlandet. Han har haft stjerner som Nicole Kidman, Bjørk, Kirsten Dunst og Willem Dafoe med i sine film, og i det er for ikke særlig lang tid siden blevet annonceret, at Matt Dillon skal spille hovedrollen i den kommende film The House That Jack Build, der forventes i biograferne i 2018.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Hokus pokus, Danica i fokus - 'Darling' er fantastisk

sidse-babett-knudsen-3

Sidse Babett Knudsen

Lige for tiden er det nærmest umuligt for de amerikanske tv-seriefans at undgå danske Sidse Babett Knudsen. Hun har nemlig en stor i rolle i HBO-serien Westworld, hvor hun spiller overfor Sir Anthony Hopkins. Serien er netop blevet fornyet med en anden sæson. Derudover har hun også lige medvirket i den seneste Tom Hanks-film Inferno, og i 2014 spillede hun hovedrollen i The Duke of Burgundy, der fik stor ros af kritikerne.

1450774496_nikolaj_lie_kaas

Nikolaj Lie Kaas

Amerikanerne har set Nikolaj Lie Kaas i Engle og dæmoner med Tom Hanks, men snart kan de glæde sig til en ny amerikansk serie kaldet Britannica, hvor han spiller med i hele første sæson. Serien er et stort historisk drama, der handler om den romerske invasion af det område, der senere skulle blive til Storbritannien. Serien er produceret af Amazon, der ligesom Netflix satser stort på egne produktioner.

12981388-nicolas-winding-refn

Nicolas Winding Refn

Instruktør Nicolas Winding Refn slog om sig til årets Cannes Filmfestival, da han præsenterede sin seneste film The Neon Demon. Han har tidligere lavet film med både Oscar Isaac og Ryan Gosling, da de i 2011 lavede filmen Drive. Snart skal Refn instruere den kommende tv-serie Les Italiens.

1331-casper-crump-1

Casper Crump

Hans Hollywood-gennembrud var utvivlsomt i den Oscar-vindende kortfilm Helium, der har ledt til roller i bl.a. The Legend of Tarzan, der udkom tidligere i år og i serien Arrow. Derudover kan du også se ham i serien Legends of Tomorrow, hvor han spiller rollen som Vandal Savage. Det er ikke svær at forstå, hvorfor Casper Crump lander de amerikanske roller, for han har særdeles meget X Factor og rammer helt sikkert et stort (kvindeligt) publikum.

mv5bmjmymjg3nje3of5bml5banbnxkftztgwmdi1njm2ode-_v1_sx1501_cr001501999_al_

Alex Høgh Andersen

Du har måske set ham i filmen Krigen fra 2015, eller måske kan du huske ham fra Tvillingerne og Julemanden, der udkom i 2013. Men ak, det er længe siden, og nu er der kommet nye boller på suppen. Alex Høgh Andersen spiller nemlig med i den populære serie Vikings, hvor han har rollen som Ivar.

2323

Marco Ilsø

Marco Ilsø har du måske set herhjemme i film som Frit Fald, Klassefesten eller Fasandræberne. Sidste år medvirkede han i filmen The Model, og i år debuterede han så ligesom sin kollega Alex Høgh Andersen i tv-serien Vikings, hvor han spiller nemlig karakteren Hvitserk.

mg_5483

Danica Curcic

Danica Curcic er et særdeles lovende skuespillertalent herhjemme, og nu er også udlandet ved at få øje på hende. Hun spiller nemlig med i den kommende tv-serie The Mist, som er en filmatisering af en bog skrevet af forfatter Stephen King. Serien forventes at blive udgivet næste år, og vi glæder os til at se, hvor stor Danicas rolle bliver.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Allied' er en forførende kærlighedsfortælling

jofte5_zpsjkety91o

Jakob Oftebro

Jakob Oftebro skal spille sammen med både J.K. Simmons, Rebecca Ferguson, Val Kilmer og Michael Fassbender, når han næste år har en rolle i dramaet The Snowman. Filmen forventes i biograferne i oktober. Han har derudover også medvirket i Netflix-serien Lilyhammer, som havde Steven Van Zandt i hovedrollen som mafiamedlemmet, der må gemme sig i en lille by i Norge. Serien kørte i tre sæsoner.

mrrobot_s2_cast_stephanie-corneliussen

Stephanie Corneliussen

I modelverdenen er hun ikke et helt nyt navn, men det er hun til gengæld på tv. Selvom hun har haft roller i serier som The Rebels, Hello Ladies, Royal Pains, Bad Judge, the Exes samt Legens of Tomorrow (okay, alligevel rimelig imponerende!), så fik vi for alvor øjnene op for den danske skønhed, da hun først medvirkede i serien Mr. Robot, hvor hun spiller Joanna Wellick. Stephanie har faktisk slet ikke medvirket i en eneste dansk produktion, så det kunne godt tyde på, at hun er all Hollywood. Vi er vilde med hende og spørger os selv, om det måske ikke burde have været Stephanie, man skulle have castet i de kommende Tomb Raider-film? Undskyld, Alicia!

Premiere "En chance til" af Susanne Bier

Sarah-Sofie Boussnina

Den skønne Sarah-Sofie Boussnina har medvirket i en masse spændende danske produktioner. Hendes seneste store projekt var Viaplay-serien Forbandet, der er tilgængelig nu. Snart kan man opleve hende i serien Knightfall, der er en kommende amerikansk tv-serie. Serien er ved at blive indspillet og handler om Tempelriddernes sidste dage i det 14. århundrede.

7149599-hyde2

Allan Hyde

Allan Hyde medvirkede i HBO-serien True Blood, hvor han spillede den 2000 år gamle vampyr Godric. Vi kunne godt bruge ham i endnu en HBO-serie, fordi han gjorde det ualmindeligt godt i True Blood, men det ser ud som om, at han primært satser på den danske branche. Vi glæder os i hvert fald til at se ham i den kommende serie Gidseltagningen, som forventes udgivet næste år. Serien er en psykologisk chrime-thriller, der  er skrevet af Kasper Barfoed og kommer til at kunne ses på Kanal 5 i foråret.

5552_farve

Caspar Phillipson

Her har vi simpelthen det tætteste Danmark kommer på sin helt egen amerikanske præsident. Caspar Phillipson er nemlig JFK himself. Han har scoret rollen som selveste John F. Kennedy i den kommende film Jackie, hvor Natalie Portman spiller hovedrollen som Jackie Kennedy. Filmen handler om drabet på JFK og kommer i de danske biografer den 12. januar 2017. Hvis vi skal dømme udelukkende ud fra traileren, så kunne det godt se ud til at blive en Oscar-film, så vi glæder os og håber, at Caspar Philipson scorer amerikanernes hjerter og dermed nogle flere roller i Hollywood.

Og så bliver vi selvfølgelig også lige nødt til at give et shout out til alle de danske Oscar-vindere! Det gør vi, når vi i januar går i gang med en heftig dækning af den kommende Oscar-uddeling.