Top
Solo A Star Wars Story

Det kan du forvente af den nye ‘Star Wars’-film: Se de første reaktioner

‘En vild tur’ og en ‘forbandet fornøjelse’. Fans lader til at være særdeles tilfredse med den nye ‘Star Wars’-film, der meget snart har verdenspremiere.

 

De første reaktioner på den kommende Solo: A Star Wars Story er overvældende positive. De heldige få, der havde muligheden for at deltage til Hollywood-premieren på filmen i torsdags, holdt ikke igen med deres reaktioner på Twitter.

På trods af rygter om at have behov for at ansætte en skuespilsunderviser til hovedrolleindehaveren så får Alden Ehrenreich en hel del positive ord med på vejen, men det er – ikke så overraskende – Donald Glovers rolle som Lando Calrissian, som publikum lader til at være helt vilde med.

Det andet Star Wars-spinoff havde ellers skabt en del frustration og bekymring blandt fans. Først fordi Lucasfilm besluttede sig for at fyre filmens originale instruktører, Phil Lord og Chris Miller (21st Jump Street), halvvejs gennem optagelserne for at erstatte dem med Ron Howard. De bekymringer blev så efterfulgt af rygter om en særdeles svagt spillende Ehrenreich, toppet med en udgivelsesdato, der skriger desperation fra Disneys side af. De seneste har Star Wars-filmene nemlig haft premiere i december, men man har altså denne gang valgt at satse på et sommerbrag. Noget der måske tyder på, at man har ment, at filmen ikke var god nok til at kunne konkurrere med de udgivelser, der forventes til vinter.

Solo: A Star Wars Story har premiere i de danske biografer den 23. maj 2018.

Se, hvad fans har at sige om filmen nedenfor: