Disneys kommende live action udgave af klassikeren Sværdet i stenen er officielt undervejs.

Ifølge THR har Disney nemlig fundet en instruktør til projektet – nemlig Juan Carlos Fresnadillo, der blandt andet er kendt for zombiethrilleren 28 Weeks Later.

Manuskriptet er skrevet af Bryan Cogman, der blandt andet skriver for HBO-serien Game of Thrones, og The Jungle Book’s Brigham Taylor forventes at være producer på filmen.

Genindspilningen fra 1963 følger den unge kong Arthur og følger ham som dreng, mens han er under troldmanden Merlins vinger.

Historien er løst baseret på T.H. Whites roman af samme navn.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen forventes at få premiere.

Vi håber på et glædeligt gensyn med filmens rigtige stjerne; Archimedes.

Sværdet i stenen af Disney

LÆS OGSÅ:  Filmanmeldelse: Mig før dig