‘Legally Blonde’ vender muligvis tilbage med Reese Witherspoon i hovedrollen.

Det er de færreste af os, der har glemt den gode gamle Elle Woods (Witherspoon), og nu ser det faktisk ud til, at den blonde jurist vender tilbage til det store lærred.

Deadline skriver, at man på nuværende tidspunkt er ved at få alle detaljerne på plads, og at det eftersigende skulle gå stærkt med at samle de originale films gamle team for at starte på film nummer tre.

Manuskriptforfatterne Kirsten “Kiwi” Smith og Karen McCullah, der begge skrev den første film, skulle være i kikkerten til at skrive den nye film.

Legally Blonde, der går under titlen Blondinens hævn herhjemme, fik første gang premiere i 2001 og efterfølgeren Legally Blonde 2: Red, White & Blonde fik premiere i 2003.

Indtil videre vides der ikke noget om filmens plot, men det er vist sikkert at gætte på, at “female empowerment” vil være i fokus. Zzz.

LÆS OGSÅ:
Her er ugens bedste trailere

Reese Witherspoon i 'Legally Blonde' (Blondinens hævn)