Du sidder helt fremme på sædet i alle filmens 123 minutter i Ridley Scotts allernyeste kult-film. Der er nemlig endnu en Alien-film klar på skærmen, og vi kan klart konkludere, at den sjette film i rækken ikke er en for meget. 

Du er ikke bare en seer i den nyeste film i Alien-franchisen. Her kommer du med om bord på koloniseringsjagten med rumskibet Covenant, hvor en eventyrslysten besætning har til opgave at finde frem til den perfekte planet, hvor de kan bygge deres helt egen verden op fra bunden. Året er 2104 og destinationen er drømmeplaneten Origae-6. Men planen bliver brat ændret, da en ulykke rammer skibet, der tvinger besætningen til at tage spontane beslutninger. Et uopdaget paradis ligger foran dem på en planet, de ikke havde set på kortet. Med over 2000 kolonister i dvale på skibet, drager det spændte team afsted på ekspedition for at tjekke øen, der viser sig at være alt andet end et paradis. Pludselig må de alle løbe for livet, for der lurer fare rundt om hvert eneste hjørne på øen, hvis eneste beboer er den mystiske android David (Michael Fassbender). En karakter Alien-fans højst sandsynligt allerede kender til.

20th Century Fox / SF Studios

Karakterer vi gerne vil vide LIDT mere om

Vi holder hurtigt af filmens kvindelige hovedrolle, den stærke, stædige, men også sårbare Daniels, der bliver spillet til perfektion af Katherine Waterson, der især fik sit gennembrud i Fantastic beasts and where to find them i 2016. Daniels bliver hurtigt præsenteret som alt andet end den stærke kvindelige profil, da hun er ude for tabet af sin mand og skibets kaptajn Jacob (James Franco) og viser sine svagere sider. Hurtigt stiger hun dog til vejrs igen og viser den Daniels, vi ser hele resten af filmen. Der er ingen tvivl om, at der er blevet brugt mange kræfter på at bygge Daniels’ karakter, og hvor vi hurtigt lærer mere om hende og Jacobs intentioner ved eventyrsrejsen, er hendes karakter sammen med Fassbender’s to android-roller, de eneste, man rigtigt lærer at kende.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Arrival'

For Michael Fassbender vender tilbage til Alien-universet i filmen, men denne gang som to roller, der hurtigt viser sig at være hinandens modsætninger. Den godhjertede og nyere android Walter og den mystiske og ukendte David (som tidligere fans også har mødt i forløberen Prometheus)Walter er Covenants højre hånd, der hjælper styresystemet Mother med at bringe folk ude af fare, og David er den mystiske planets eneboer, der gennem mange år har opbygget et alternativt liv for sig selv. Men selvom vi kommer tæt på de to roller, bliver der alligevel udnyttet, at de to karakterer er androids – robotter, og at deres personlighed ikke må være for tydelig. Der er en tynd linje mellem at spille henholdsvis for robotagtigt eller for menneskeagtigt, og der er ingen tvivl om, at Fassbender er den helt rigtige til rollen.

Der er derfor så meget fokus på Waterson og Fassbender’s karakterer og skuespil, at det er let at overse, at de andre roller ikke er helt skabt til fuldenhed. Faktisk ved vi næsten ikke andet end deres navn, rolle på skibet og kæreste. Og dette gør karakterenes liv (og død) lidt mere ligegyldige for seeren.

20th Century Fox / SF Studios Danmark

Ikke for sarte sjæle 

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Kæmpeaben er på hjemmebane i 'Kong: Skull Island'

Du skal ikke tro, du kan holde dig for øjnene, når du ser noget, der er lidt for voldsomt i Alien: Covenant. For det hele er lidt for voldsomt, og så ville du sidde med hænderne for øjnene hele filmen igennem. Der er ingen tvivl om, at filmen lever op til gyser-genren. Mennesker bliver spist indefra, slimmede væsner angriber, og der bliver ikke sparet på blodige oversvømmelser. Filmen er for mange måske lige en tand for meget, men for ikke sarte sjæle, er der et mesterværk over hvert enkelt dødsscene, hvor der er skruet helt op for effekterne, og hvor ingen må dø på helt samme måde. Og selvom seeren jo længere han/hun kommer mod slutningen mister alt tiltro til, at filmen kan slutte værdigt grundet en total eskalering af vold og tragedier, kan man som seer glæde sig til en slutning, der er alt andet end hurtig. 

Et fantastisk handlingsforløb – hvis du kan klare det

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Kærligheden flytter ind

Alien: Covenant er en gennemført film. Men ikke for alle. For er du ikke til grænseoverskridende vold og overnaturligheder, så ER filmen ikke noget for dig. Filmen er for dig, der lever for et fantastisk handlingsforløb, der aldrig giver dig lov at kigge væk, for så misser du noget. Filmen er for dig, der godt kan klare, at der er skruet lidt for meget op for det hele. Filmen er både for dig, som har fulgt med i alle de tidligere film, men også for dig, der ikke har fulgt med før, men som endelig vil give de her film en chance. Der er fuld fart over feltet, men er du til det – så er Alien: Covenant utrolig.

Filmen har premiere den 17. maj i danske biografer.

Se traileren til Alien: Covenant nedenfor: 

Anmeldelse: 'Alien: Covenant' - ikke for sarte sjæle
4Samlet Score