Lynet McQueen er tilbage på det hvide lærred og møder nye udfordringer sammen med både nye og gamle venner. Lynet er ikke længere den kække unge racerbil, han var engang. Der er nemlig en nye racerbiler på markedet, som nemt slår de ældre modeller, når de kører om kap. Lynet må derfor endnu engang genopfinde sig selv for ikke at blive glemt i racerverdenen.

Lynet McQueen er blevet ældre

Efter en dårlig sæson er det tvivlsomt, om Lynets karriere er forbi. Han har siddet i garagen længe og set optagelser fra tidligere racerløb. Men endelig beslutter han sig for at give den hele armen og satse på at vinde den næste turnering. I starten afprøver han de metoder, som gør de nye racerbiler så effektive. Men ligesom i de andre film, finder han snart ud af, at løsningen ikke findes i industrien. I stedet er han nødt til at mærke efter sig selv og lære af andres erfaringer. En meget fin pointe om ikke at glemme, hvor man kommer fra.

Undervejs er der en gennemgående symbolik om at blive gammel og at stoppe, imens legen er god. Den optræder både som humoristiske og sentimentale kommentarer fra nogle af bilerne. Men også visuelt i en af filmens stærkeste scener, hvor Lynet og hans nye træner Cruz Ramirez besøger en gammel, faldefærdig racerbane og møder en af Lynets helt store idoler. I starten fristes man til at ville vende spejlet mod Disney-Pixar selv og spørge, om de ikke snart skulle stoppe med at lave flere Biler-film, imens legen er god. Men den nye overrasker faktisk og bruger symbolikken om alderdom til sin fordel. Der er stadig er krudt tilbage i den gamle McQueen, og han giver den gas lige til det sidste.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Ny dansk film går lige i blodet
 
FOTO: Walt Disney

Fornyelse

At mange af de gode gamle karakterer, som vi kender fra de andre film, spiller en mindre rolle end før, er faktisk en af filmens helt store styrker. Det giver anledning til fornyelse, og er med til at give Biler-universet et tiltrængt friskt pust. Uden det ville den nye film risikere at blive en unødvendig reproduktion af sine forgængere, fordi den udforsker mange af de samme temaer. Vi kender i forvejen karakterer som Bumle, og trods hans komiske timing, ville hans konstante tilstedeværelse i den tredje film være et forstyrrende element. I stedet møder Lynet nye venner på sin vej igennem det amerikanske sydstatslandskab, der hjælper ham med at genopfinde sig selv, ligesom Bumle hjalp ham med i den første film.

Disse nye venner skuffer ikke. Vi møder griske forretningsbiler, der vil bruge navnet Lynet McQueen til at sælge sine produkter vidt og bredt. Men med lidt hjælp fra pensionerede racerbiler med livserfaring, en ny træner med nærmest overvældende energi og entusiasme, og med skræk i livet efter et møde med en fuldstændig vanvittig skolebus med hang til beskidte racerkapløb, finder Lynet til sidst sig selv igen. De lærer ham, at man ikke skal vinde for enhver pris og, at det er vigtigere at gøre det, man godt kan lide end bare at vinde.

LÆS OGSÅ:
Sådan så Disney-plakaterne ud i de gode gamle dage

FOTO: Walt Disney

Moralske læresætninger

Der går kun få minutter imellem de ofte påduttede moralske læresætninger i filmen om at styre sin vrede, have respekt for andre, ikke at være grådig og så fremdeles. Det er såmænd udmærket, at filmen lærer børn at tage hensyn til andre. Det kunne sagtens have været en stor styrke i filmen. Men de scener, hvor moralen skinner igennem er ofte så sentimentale og for meget af det gode, at Biler 3 ikke er ligeså velegnet til de ældre børn, som den første.

Der er f.eks. en scene, hvor Lynet McQueen er led og ked af at have spildt flere dage på at øve sig med sin Cruz uden nogle fremskridt. Han mister besindelsen og holder ikke tilbage, når han skælder hende ud. Pludselig rammer han et ømt punkt hos hende, og resten af scenen udvikler sig til en monolog fra hendes side om knuste drømme, som Lynet nu er ved at trampe over. I baggrunden kan man høre violinerne spille, imens begge biler desperat holder tårerne tilbage. Den type scener er der mange af. Faktisk for mange. Derfor ender de med at overskygge hinanden. Man er i tvivl om, hvilket budskab, man skal hæfte sig ved, når nu filmen insisterer på at have så mange. Desuden bruger filmen så kraftige virkemidler, at det har modsat effekt. Følelserne, som bilerne udtrykker, virker utroværdige.

LÆS OGSÅ:
Film vi anbefaler: The Man from U.N.C.L.E.

En ujævn fornøjelse

Filmen starter lidt langsomt og forudsigeligt. Før en rød tråd endelig begynder at tegne sig, har vi bevæget os ad lidt for mange vildspor. Man mister og genfinder nemt interessen for narrativet flere gange i takt med, at det skifter retning. Filmens første halvdel satser meget på humor som bærende element. Desværre er mange af vittighederne og de rappe replikker så uoriginale og tåkrummende, at det bliver til en pinlig fornøjelse. Det fjerner endvidere fokus fra nogle af filmens mere originale islæt, som jeg tidligere har nævnt. I filmens anden halvdel strammer den pludselig op, bruger mindre tid på dårlig humor og mere tid på narrativ udvikling. Handlingen trapper op og ender faktisk med at blive lidt spændende. Hvis bare den også havde startet sådan.

Alle fotos: Disney