Bohemian Rhapsody er en underholdende hyldest til et af tidens største bands og ikke mindst deres ikoniske forsanger. Filmen fokuserer på en fremragende fremførsel af musikken, men går derfor på kompromis med fortællingen.

Mange elsker Queen. Ja, næsten alle elsker faktisk Queen. Det ikoniske band brød igennem med deres helt egen lyd og ændrede opfattelsen af rock ved at bryde alle normer og blande noget så spøjst som opera ind i deres musik. Og en af drivkrafterne, som virkelig fik Queen til at skille sig ud fra resten af den daværende musikscene, var deres pompøse og nu ikoniske forsanger, Freddie Mercury.

I den Bryan Singer-instruerede Bohemian Rhapsody bliver du revet med på en smuk rejse fra Queens opstandelse og frem mod den pompøse forsangers forsøg på at løsrive sig for herefter at samle bandet igen – lige i tide til den velkendte Live Aid-koncert. Og selvom filmen med sit slogan “den eneste ting mere ekstraordinært end musikken, var hans historie,” lover en biografisk fortælling om Mercury, har man ladet sig forvilde ind i den enorme diskografi og lidt glemt, at filmpublikummet ultimativt kommer for at få fortalt en historie.

Kompromiset bliver derfor, at der slækkes på den stærke – og potentielt enormt gode – fortælling om Mercury til fordel for genskabelsen af Queens ikoniske koncertoptrædener og musikalske indspilninger. Filmen, der har haft noget af en hård coming of age-historie i sig selv (Sascha Baron Cohen forlod projektet, Bryan Singer blev fyret, og ville filmen nogensinde få dagens lys at se?), virker til at være præget af de produktionsvanskeligheder, der hængt over filmen lige fra begyndelsen. Selvom man ikke kan undgå at lade sig overvinde af Rami Maleks præstation som Freddie Mercury – når han er på scenen vel at mærke – så halter det altså alligevel. Det er blandt andet en smule svært at skulle se Malek kæmpe sig igennem dialogerne med det store mundstykke.

LÆS OGSÅ:
Rami Malek skal spille Freddie Mercury: Se hans fantastiske forvandling

At manuskriptet ikke i sig selv står solidt nok, er noget, der især går ud over den stakkels Rami Malek, som faktisk er født til rollen (men ville Baron Cohen egentlig ikke have været bedre?), og han leverer ud over alle forventninger. Maleks præstation er i sig selv så tilfredsstillende, at man alene ved at se ham spankulere rundt i de vilde kostumer kunne hvine af fryd over det, han får lagt i karakteren. Han får i den grad bragt Freddie Mercury til live – og gudskelov, for det formår resten af filmen faktisk ikke.

Foto: 20th Century Fox

En romantisering af en mørk periode i hans liv

I 80’erne var Freddie Mercuys helbred lidt af et mysterie, da superstjernen under ingen omstændigheder ønskede at fremstå som syg i medierne. I dag kender de fleste af os til den rigtige historie.

Mercury levede i flere år et hårdt lev, der stod på fester på natklubber for homoseksuelle. Noget, der foregik, i selskab med en lang række stoffer og seksuelle eskapader. Men det vilde natteliv, og den på det tidspunkt dødelige HIV-diagnose, bliver i Bohemian Rhapsody fremstillet som en anelse for nydeligt og elegant til, at man når at få en fornemmelse for, hvad det egentlig havde af betydning. I en elegant portrættering med neonlys-betonede forførelsesscener er det tydeligt, at man ikke har ønsket at sætte musikeren i et dårligt lys. Men det havde nok også været muligt at eksekvere denne del af filmen på en måde, som ville lade publikum mærke en del af den smerte, som både Mercury selv og folk omkring ham måtte leve med.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Mother!' er vanvittigt prætentiøs og vanvittigt sindsoprivende

Heldigvis er det dog lykkes for Singer ikke at lægge en dæmper på, at Mercury var homoseksuel. Noget, mange fans frygtede, filmen ville gøre. Emnet bliver håndteret med klædelig respekt, men også lige en tand for hurtigt.

Foto: 20th Century Fox

Koncerterne og bandet som en helhed

Filmen gør en dyd ud af fremførelserne af de legendariske hits på et fantastisk og gennemført audiovisuelt plan. Det er ganske enkelt en fremførsel, man kun kan opleve som medrivende. De faktiske bandmedlemmer Brian Mary og Roger Taylor er krediteret som “Executive Music Producers”, og de fortjener sandsynligvis en stor del af æren for, at filmens musikalske side er så enormt vellykket. Og det føles også bare en anelse mere rart at se på, når man ved, at det hele har fået grønt lys af de oprindelige kunstnere.

Queen-fans af den rette støbning vil være helt opslugt af de interessante indblik i, hvordan bandets helt store hits som We Will Rock You og Another One Bites the Dust blev til, men er du helt inde i gamet, vil du måske også savne historierne bag en række af bandets andre numre og koncerter.

En anden ros, som filmen i den grad fortjener, er castingen af de andre bandmedlemmer. Den tandlægestuderende Roger (Ben Hardy), den astrofysikstuderende Brian (Gwilym Lee) og bassisten John (Joseph Mazzello) er en spot on sammensætning af skuespillere, der leverer morsomme og underholdende dialoger gennem hele filmen – og ikke mindst med en kemi, der ikke kan benægtes.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Okja' er en nuttet fuckfinger til samfundet

Alt i alt er Bohemian Rhapsody en misser som biografisk fortælling (biopic) om Freddie Mercury. Det kunne have været løftet til en langt stærkere og mere ekstraordinær historie, men det betyder ikke, at filmen ikke er en oplevelse værd – for det er i den i den grad. Hvis du ikke var fan af Queen inden, så bliver du det nok, når du forlader biffen – så stærk er musikken.

Bohemian Rhapsody har premiere i de danske biografer den 1. november 2019.

Se traileren til filmen nedenfor:

TLDR: 'Bohemian Rhapsody'
Rami Malek er fantastisk som Freddie Mercury.Den musikalske fremførsel er en fryd for ører og øjne.
Springer lidt for hurtigt henover afgørende begivenheder om Mercurys privatliv.En interessant behind-the-music-film, men ikke stærk nok som en biopic om Mercury.
4Samlet Score