Cairo Confidential er opbygget som en klassisk film noir fra Hollywoods gyldne dage, men placeret i Cairo lige før Den egyptiske revolution. Vi følger Politiinspektør Noredin i Cairos underverden med korrupte politimænd, femme fatales og fattige immigranter, når han forsøger at opklare mordet på en kendt sangerinde.

I sporene på en populær genre

Hovedpersonen Noredin (Faras Fares, Jalla! Jalla! 2000 og Fasandræberne 2014) præsenteres som en egyptisk Humphrey Bogart og arketypen på helten i enhver god film noir. Han er en storrygende, korrupt politimand med hjertet på rette sted, som har elsket og mistet en kvinde. Således vinder han publikums sympati og fremstår på samme tid som en hård negl.

Sagen om mordet på sangerinden fanger hans opmærksomhed, og pludselig er han selv indblandet i et mysterium med grænseoverskridende kriminalitet, korrupte toppolitikere og en klassisk femme fatale.

Foto: Scanbox Entertainment

Første gang vi møder filmens femme fatale Gina (Hania Amar) er i en scene, der kunne være inspireret af starten på klassiske noirs som Ridderfalken (1941). Hun opsøger nemlig Noredin på politistationen for at efterlyse sin veninde, der viser sig at være sangerinden fra hans mordsag. Men Gina er mere end blot en bekymrede veninde. Næste gang vi ser hende, er hun dullet op i en fodlang cocktail kjole, stripperhæle fra Christian Louboutin og pels. I den mundering har hun lige optrådt i en herreklub, hvor den egyptiske elite mødes med den kriminelle underverden. Selv den danske titel Cairo Confidential lyder som en henvisning til den amerikanske neo-noir L.A. Confidential (1997). Det føles som en tryg og genkendelig krimi, og man glæder sig som publikum til hvert eneste plottwist i en genfortolkning af genren.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: Hokus pokus, Danica i fokus - 'Darling' er fantastisk

Revolutionen lurer under overfladen

Det arabiske forår er blevet et spændende emne i filmverdenen, som vi har set i prisbelønnede film som dokumentaren The Square (2013) og det tunesiske drama As I Open My Eyes (2015). Den bølge vil den svenske instruktør Tarik Saleh og producer Kristina Åberg også ride på. I mange af scenerne kan man høre karakterer diskutere afsættelsen af Ben Ali i Tunesien og problemet med Egyptens korrupte politistyrke. På væggene rundt omkring i byen hænger billeder af den tidligere præsident Hosni Mubarak og i gaderne samles borgerne i protest imod et system, som kun beskytter de rige og magtfulde. Det er ofte i disse scener, at kameraet tager os ud i gaderne og viser smukke billeder af storbyens tage, trafik i gaderne og gammel arkitektur blande sig med nybyggeri.

Foto: Scanbox Entertainment

Selvom det hele i virkeligheden er optaget i et filmstudie, er disse stille øjeblikke mellem scenerne, hvor vi ikke længere følger Noredin, nogle af de stærkeste i filmen. Man fornemmer noget smukt, men ildevarslende i luften. Det er befolkningens utilfredhed blandet med dyb fædrelandskærlighed, som snart kommer til udtryk i protester og voldelige sammenstød med politiet. Filmen fortæller os, at almindelige borgere som Noredin og oprørerne er fremmedgjorte overfor ulighed i landet. De kan ikke se nogle andre muligheder for deres fremtid i Egypten, medmindre de gør oprør mod præsidentens diktatur.

Konkurrerende narrativer

Det er tydeligt, at folkene bag filmen er mere interesserede i revolutionen end film noirs. Selvom man sidder og venter på et frisk pust til genren, kommer det kun i form af optakten til revolution i baggrunden, som filmen ikke rigtig bruger til noget som helst. Man kommer hverken under huden på mordgåden eller revolutionen. Narrativerne støtter ikke hinanden, selvom de begge handler om korruption. I stedet kommer de i vejen for hinanden, så man hverken kan nå at blive revet med af handlingen eller billederne fra revolutionen. På den måde føles filmen lidt klodset, overfladisk og umoden.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: Benjamin Francis Leftwich 'After the Rain'

Cairo Confidential har premiere i de danske biografer den 12. oktober 2017.