Kæmpen er en fin spillefilmsdebut med hjerte og humor, der formår at underholde på trods af sine fejl.

Mange kan måske huske kortfilmen Las Palmas, hvor en baby med hjælp fra lidt kulisser ligner en fuld turist, der skaber sig i Las Palmas. Instruktøren af kortfilmen, Johannes Nyholm, viste allerede dengang, at han kunne skabe noget der var skævt, absurd og som alligevel kunne få en til at grine. Med hans spillefilmsdebut Kæmpen viser han, at han også er i stand til at føre det absurde op på det store lærred, selvom den måske ikke når hele vejen i mål.

Mobning og Pétanque

Kæmpen er på mange måder en sportsfilm, klædt ind i socialrealisme og drømmebilleder. Hovedpersonen Rikard (Christian Andrén) er er en alvorligt vanskabt ung mand, der bruger det meste af sin tid nede i den lokale pétanque-klub sammen med sin bedste ven Roland (Johan Kylén). Et uheld i klubben betyder at Rikard og Roland må forlade klubben på grund af uenigheder om hvorvidt Rikard må spille, og de starter derfor deres egen klub med håbet om at vinde det skandinaviske pétanque-mesterskab på trods af Rikards handicap og verdens hån af ham.

Og hån er der meget af. For som det tit er tilfældet med individer, der hører udenfor samfundsnormen på den ene eller anden måde,  så er der afsky og mobning en masse. Noget som vi har set før i andre socialrealistiske værker som ‘Precious’ og ‘Virgin Mountain’, der også byder på skildringer af dem, som vi ikke ser så tit. Heldigvis formår Johannes Nyholm at få skabt nogle små twists i flere af scenerne med mobningen, så de ikke føles alt for klichéramte. Blandt andet ser vi, hvordan Roland kommer Rikard til undsætning, ved at Roland kaster sine pétanque-kugler efter de fulde mobbere. Humoren og instruktørens flair for det absurde er med til at trække filmen op, så det netop ikke bliver for tungt.

Pétanque-sporten er også en måde for Rikard, at vise sine bedrifter til moren, som bor på et hjem for socialt udsatte. Der er en sød, lille scene med Rikard og moren, der tager hinandens hænder gennem brevsprækken. Alt hvad vi ved om moren og Rikard er kun fortalt gennem små fortællergreb, for Rikard kan ikke tale. Den magiske realisme, hvor Rikard drømmer om en kæmpe, der kaster en lang skygge over landskabet, bliver endnu en måde at skildre længslen efter moren.

Kunsten at blæse og have mel i munden

Men det er også her, at filmen bliver lidt usikker på, hvad den vil. For handler det om venskabet med Roland, og deres fælles kamp om at vinde trofæet, eller handler det om forholdet til moren og virkelighedsflugten. Filmen står lidt med et ben i hver grøft, uden at gøre det helt klart om pétanque-sporten er et mål i sig selv eller blot et middel til at nå moren på. Til sidst bliver det en tilfældighed, der kommer til at bestemme, hvilket spor som filmen ender på, mens det andet spor bliver efterladt.

En mindre frustration, for filmen formår stadig at underholde med humor og hjertevarme i sine bedste øjeblikke. Især gennem venskabet med Roland. Deres bånd er filmens primære holdepunkt, også selvom at Rikard kun kan udtale nogle få ord. Johan Kylén formår her at løfte scenerne op, med sin fortrinlige præstation som den loyale ven, der altid er klar til at forsvare og opmuntre Rikard gennem tykt og tyndt.

Kæmpen er på mange måder lidt af et sats. Skæve karakterer, pétanque og en kæmpe der bevæger sig gennem landskabet, bliver en lidt bizar cocktail. Men på trods af filmens fejl kan man ikke lade være med at beundre de chancer, der er taget i fortælleform og indhold, og at det er lykkedes et godt stykke ad vejen gør det til en fin spillefilmsdebut for Johannes Nyholm.

Kæmpen har premiere i de danske biografer den 29. juni 2017.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: Efter Kærligheden

Se traileren til filmen nedenfor:

Anmeldelse: 'Kæmpen' er en anderledes debutfilm
4Bedømmelse