Top

Anmeldelse: Kærligheden flytter ind

Reese Witherspoon vender tilbage til romantiske komedier i rollen som den 40-årig, snart fraskilte Alice med en svaghed for egoistiske og besidderiske mænd. Vi bevæger os ind i et filmunivers, hvor menneskelig adfærd er reduceret til drifter. Derfor er der naturligvis amoriner i luften. På en bar med sine veninder møder Alice nemlig tre yngre mænd, som ender med at flytte ind i hendes anneks i haven.

Hjælpeløse kvinder og liderlige mænd

Alice (Reese Witherspoon) er separeret fra sin mand og bor sammen med sine to døtre i hendes afdøde fars villa i Los Angeles. Men uden en mand til at bekræfte hende om, at hun er okay, er hun ulykkelig. Derfor går hun hurtigt med på at lade tre fremmede, unge mænd flytte ind i sit anneks i haven. Undervejs indleder hun et seksuelt forhold med den ene, imens hendes mand forfærdes ved nyheden om, at Alice opdrager sine døtre med et maskulint harem i hjemmet.

I virkeligheden er meget af historien som tyvstjålet fra pornoindustrien, bare uden underholdningsværdien. I en scene, som skal forestille sig at være rørende, spænder Harry (Pico Alexander) en skrue på en skabsdør i Alice’s køkken, som hun ikke selv kan finde ud af at gøre. Ligesom i en hver pornofilm, går hans simple tjeneste lige i bukserne på hende, og belysningen dæmpes for at sætte stemningen. Alice kan slet ikke kan styre sine lyster og gengælder den unge og virile mands tjeneste ved at sprede sine ben. Menneskelig adfærd i Kærligheden flytter ind, er som sagt reduceret til drifter.

Foto: UIP

Kvinders adfærd i filmen minder utrolig meget om den i gyserfilmen The Stepford Wives (1975). I begge film er kvinder fuldstændig hjælpeløse og kan kun finde ud af husmoderlige pligter og at sprede ben. De lever for at betjene mænd, og uden dem er de ulykkelige. Mændene i Kærligheden flytter ind har, derimod, ambitioner og kan reparere ting i huset, men bliver samtidig let fornærmede og sender hinanden dræberblik, som om de spillede onde cheerleadere i en ungdomsfilm. Det lader umiddelbart ikke til, at der er nogen dybere mening med de stereotype kønsroller. Modsat de hjernevaskede kvinder i The Stepford Wives, er Alice bare ynkelig.

Mor forelsker sig i drengerøv

Romantiske komedier som When Harry Met Sally (1989), Notting Hill (1999) og His Girl Friday (1940) tilhører en sød og underholdende film-genre, som ofte kombinerer menneskelige observationer, velskreven komedie og kemi mellem skuespillere. Det gør Kærligheden flytter ind ikke. Den reproducerer skamløst klichéer fra tidligere film uden at tilføje noget nyt. Ligesom i mange af de andre film, følger vi et umage par, der forelsker sig. Det, der adskiller dem, er dog ikke sociale lag eller afvigende karaktertræk, som vi er vant til at se. Rollerne er faktisk så tyndt skrevne, at de ikke rummer nogle karaktertræk; og slet ikke nogle afvigende karaktertræk, som ellers kunne have gjort filmen både mere spændende og underholdende. Det forelskede pars forhindring er, at hun er en mor på 40, imens han er en selvfed drengerøv på 27 med en forkælet 14-årigs personlighed.

Foto: UIP

Men filmen har også en større forhindring. Vi er vant til romantiske komedier, hvor man hepper på, at det forelskede par får hinanden til sidst. Men i Kærligheden flytter ind er man bedøvende ligeglad med, hvad der sker med de kedelige og endimensionelle karakterer. Det hjælper hellere ikke, at filmen tydeligvis er skruet sammen i sådan hast, at instruktøren ikke har nået at instruere skuespillerne. De leverer deres replikker fladt og reagerer ikke på hinandens skuespil. Man forstår på intet tidspunkt, hvorfor parret er tiltrukket af hinanden. Vi ser dem ikke kigge hinanden i øjnene, holde hænder eller age hinanden. Det eneste de gør er at have sex og skændes, imens en irriterende, sukkersød sæbe-opera lignende melodi spiller i baggrunden. Præcis som i en pornofilm. Det holder ikke i en romantisk komedie. Uden kemi mellem skuespillerne, bliver hele filmen ligegyldig.

Ikke Witherspoons bedste rolle

Vi kender oprindeligt Reese Witherspoon som den kvindelige protagonist mod slutningen af de romantiske komediers storhedstid, hvor hun havde succes i film som Cruel Intentions 1999, Blondinens hævn 2001 og Sweet Home Alabama 2002. Hun blev spået en fremtid som den næste Meg Ryan (When Harry Met Sally 1989 og You’ve Got Mail 1998). Siden dengang har hun vist, at hun kan mere end at være sjov og se godt ud. I de rigtige roller har hun et utroligt nærvær, som skinner igennem lærredet med karisma og troværdighed. Efter ros for Walk the Line (2005), Wild (2014) og især Big Little Lies (2017) med skuespillerlegender som Nicole Kidman og Laura Dern havde man forventet, at den Oscar-vindende skuespillerinde havde nogle bedre roller at vælge imellem. Kærligheden flytter ind er under hendes værdighed.

Uromantisk komedie uden humor

Hvis man vil i biografen for at blive underholdt eller rørt af en kærlighedsfilm, skal man se noget andet. Selve titlen Kærligheden flytter ind er misvisende. Kærlighed er aldeles fraværende her. Dels fordi skuespillerpræstationerne er så endimensionelle og følelsesløse, at begge Alices bejlere virker bedøvende ligeglade med hende. Den ene kun ser ud til at være seksuelt tiltrukket af hende, imens den anden savner at have hende som husmor. Hvis filmen i det mindste havde været sjovt skrevet og velinstrueret, var tiden i biografen gået hurtigere. Spørgsmålet er faktisk, om man kan kalde Kærligheden flytter ind for en romantisk komedie, når den hverken er romantisk eller sjov. Alt i alt en er Kærligheden flyttet ind halvanden time, jeg aldrig får tilbage.

Kærligheden flytter ind har premiere i de danske biografer den 21. september 2017.

Originaltitel: Home Again
Instruktør: Hallie Meyers-Shyer
Medvirkende: Reese Witherspoon, Nat Wolff, Lake Bell
Manuskriptforfatter: Hallie Meyers-Shyer
Genre: Komedie, drama, romantik
Spilletid: 1 time 37 minutter
Premieredato: 21. september 2017