Anmeldelse: 'Sunset Song' er en poetisk fryd
4.0Bedømmelse

Instruktør Terence Davies bryder igennem lydmuren med Sunset Song, der absolut ikke bare er det gennemsnitlige historiske drama.

Filmen er en adaption af en af Skotlands mest populære romaner af samme navn og er skrevet af Lewis Grassic Gibbons i 1932. Filmen har haft en produktionstid noget ud over det sædvanlige. Men med noget der ligner femten år undervejs, må man efter 135 minutter konstatere, at det var ventetiden værd. Der er kælet for alle detaljer, og der er foretaget en granskende adaption af en bog, der kræver ualmindeligt meget af manuskriptforfatteren såvel som instruktøren (der selvfølgelig begge tager form af Terence selv).

Den tidligere model Agyness Deyn spiller rollen som den unge bondedatter Chris, og hvis man tidligere har haft relativt dårlige erfaringer med modeller, der skal være skuespillere (Hey, Cara Delevingne!), så kan det altså bekræftes herfra, at der på ingen måde er noget at være bekymret for. Deyn spiller rollen som den unge, sårbare pige med lærerindedrømme, der langsomt udvikler en manifisterende selvstændighed og en nyudklækket forståelse for livets udfoldelse. Til at begynde med lever hun en streng, religiøs tilværelse, hvor den vrede familiefar John (Peter Mullan) styrer dagligdagen med hård hand. En hånd der særligt lader sig gå ud over familiens ældste søn, hvis beslutninger betyder, at den unge Chris tvinges til at tage ansvar for helt andre ting end dem, hun har været vant til. Men da tilværelsen først ser mørkest ud, anes der alligevel en lysning i det utrolige landskab.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Guardians of the Galaxy Vol. 2'

unspecified

En film der tager sig god tid

Optagelserne til filmen er foregået i Skotland, New Zealand og Luxembourg og skildrer herigennem en tid lige før og under 1. verdenskrig uden egentlig at vise os en eneste kampscene. Alligevel fremstilles en krigstid, hvor tilværelsen er under forandring, hvor naturen hyldes, og hvor livet tillægges en filosofisk og dyb kontemplation, der resulterer i, at man på én gang går grædende og smilende ud af biografen.

Sunset Song er unægteligt en poetisk film, som man skal tage sig god tid til at se. Den haster på ingen måde igennem fortællingen, og der kræves en noget tålmodig tilskuer. Når det så er sagt, og hvis man har været tålmodig nok, så bliver man virkelig også belønnet. Som film undlader den at sætte fede streger under det, publikum skal se og forstå, og det er dejligt, hvis man er ret træt af måden, man bliver holdt i hånden på af primært amerikanske dramafilm. Det hele er der, men du skal selv sørge for at forstå det og sætte pris på det. Som instruktør er Davies ikke bange for at dvæle, og det giver bl.a. tid til på én gang at udforske de litterære, musikalske og visuelle muligheder. Samtidig giver det skuespillerne en chance for at udforske karakteren og komme i dybden med noget, som publikum også får lov til at dykke med ned i, og det hele munder ud i en noget sjældent filmoplevelse.

Sunset Song er en film, der spiller på alle tangenterne, og den er, mildest talt, særdeles vellykket. Det er simpelthen poetisk realisme, når det er allerbedst. Mange anser Terence Davies for at være en, hvis ikke den, bedste britiske instruktør og efter at have set Sunset Song, kunne man godt være tilbøjelig til at give dem ret.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Café Society' er præcis, hvad den burde være

Filmen vises i Cinemateket i samarbejde med CPH PIX den 13.-25. oktober.

Se traileren til ‘Sunset Song’ nedenfor:

sunset-song-final-artwork-691x1024Originaltitel: Sunset Song
Spilletid: 135 minutter
Instruktør: Terence Davies
Manuskriptforfatter:  Lewis Grassic Gibbon (roman),  Terence Davies (manuskript)
Medvirkende: Agyness Deyn, Peter Mullan, Kevin Guthrie, Stuart Bowman
Genre: Drama