Så er det her endelig: Se årets program til CPH PIX 2018

CPH PIX lancerede her til aften årets program med et brag af en filmvisning i Dagmar.

Hvis du på nogen måde var bare lidt i tvivl om, hvad du skal se af film til årets CPH PIX, så kan vi lynhurtigt fortælle dig, at du under ingen omstændigheder må gå glip af Spike Lee-filmen BlackKklansman. Filmen havde danmarkspremiere onsdag aften i forbindelse med programlanceringen af det fulde program til årets filmfestival.

CPH PIX kan i år fejre ti års jubilæum, og der er i den grad sket noget med filmfestivalen gennem årene. Så meget at det efterhånden er et af årets absolutte højdepunkter for filmglade københavnere.

Festivalen, der løber fra 27. september og frem til 10. oktober, byder endnu en gang på et propfyldt program med interessante film fra hele verden, der i år åbner med intet ringere end Triers seneste film, The House That Jack Built.

På alle almindelige visninger er det muligt at købe enkeltbilletter til 95 kr., og familievisningerne kan man fange til 17 kr. Derudover er det naturligvis muligt at købe et rabatkort til 475 kr., hvor man får seks billetter eller det famøse filmpas til 1500 kr., som giver adgang til hele festivalens program.

Se det fulde program til CPH PIX her.

LÆS OGSÅ:
CPH PIX 2017: 7 film, du ikke må gå glip af