Danske skuespillere overtager Hollywood, og Mads Mikkelsen er ingen undtagelse. Med roller i James Bond, Hannibal, Doctor Strange og Star Wars kan man ikke benægte Mikkelsens stjernestatus.

I sidste uge gæstede Mads Mikkelsen København til CPH PIX, hvor han åbnede festivalen med en PIX Talks samt visningen af sin nyeste film Doctor Strange. Den er det seneste skud på Marvel-stammen, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er sket en hel del, siden vi første gang så ham i rollen som Tonny i den danske kultfilm Pusher. Siden sin medvirken i Nicolas Winding Refns film fra 1996 har Mads Mikkelsen spillet med i en række danske favoritter som De Grønne SlagtereBlinkende lygterAdams æbler, Efter brylluppet, Flammen og citronen og den Oscar-vindende film Jagten af Susanne Bier. Han har modtaget to Bodil-priser, hovedprisen for bedste skuespiller i Cannes samt en lang række andre internationale priser. Et imponerende CV, men det stopper absolut ikke her.

I 2006 landede han nemlig rollen som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale og siden sin medvirken i den engelske franchise, er der blevet åbnet op for mange spændende muligheder i Hollywood. Et sted Mads Mikkelsen ikke selv havde forestillet sig, at han nogensinde ville ende. Måske ikke så underligt, når man aldrig nogensinde har haft en egentlig plan om at blive skuespiller.

“Jeg havde aldrig drømt om i hele mit liv at blive skuespiller. Det var ikke nogen plan.”

”Jeg havde aldrig drømt om i hele mit liv at blive skuespiller. Det var ikke nogen plan. Det var ikke noget, man i min generation som sådan tænkte på eller overvejede overhovedet. Jeg tror, at vi alle sammen havde sådan en fornemmelse af, at hvis man var skuespiller, så kom man fra en skuespillerfamilie, og så var det sådan. Man anede ikke, at der var noget, der hed teaterskoler.”

I stedet for at have sat et målrettet blik på en karriere i filmbranchen, så faldt Mads lidt mere tilfældigt ind i det, der senere skulle vise sig at blive til en særdeles succesfuld skuespillerkarriere. Men før han kom dertil, var han gymnast, og det var netop denne interesse, der ledte ham mod skuespillet.

“Igennem gymnastikken blev jeg spurgt, om jeg ville være med i en musical, hvor jeg skulle være i baggrunden med nogle andre gymnaster, og vi skulle flippe rundt og lave saltomortaler og lave lidt dans. Som var meget mærkeligt, når man kommer fra Nørrebro. Og så blev jeg spurgt om jeg ville lære (at danse). Så fandt jeg faktisk ud af, at jeg var mest interesseret i det, jeg kalder dramaet i dansen. Altså hvis dansen var lidt mere skæv, end jeg var interesseret i æstetikken. Og så var det jeg tænkte, hvorfor ikke prøve det der drama der fuld tid. Det var ikke en drøm, det var noget, der skete.”

LÆS OGSÅ:  CPH PIX-anmeldelse: 37

Og han er ikke et sekund i tvivl om, hvilken slags for skuespil, det skulle være, da han først fik smagen for dramaet.

”Jeg har lavet en hel del teater, og jeg har nok været mere forelsket i film, end jeg har været i teatret. Jeg vil også sige det sådan, at jeg kan meget bedre lide at se film, end jeg kan lide at se teater. Men der er også noget fantastisk ved teater. Når det fungerer, så er der ikke noget, der er vildere, end at man er i det samme rum, og publikum er med. Men der er altså heller ikke noget værre, end når forestillingen faktisk er pisse dårlig, og du skal lave den 90 gange.”

”Jeg havde pænt store frustrationer på teaterskolen. Jeg kunne mærke, at der var rigtig mange skønne ting, men allerede der var jeg mere forelsket i det dynamiske medie, som jeg syntes film var.”

tv-spring_for_nbc_857742a

Foto: ABC

Stor succes som Hannibal Lector

Det er en gennemgående tendens, at store skuespillere i både Danmark og i udlandet vender tilbage til teatret senere i karrieren, og Mads lægger ikke skjul på, at han da også har fået nogle ret interessante tilbud fra store teatersteder i New York. Selvom han ikke selv siger Broadway, så har man lidt lyst til at gætte på det alligevel. Men det er ikke et sted, man foreløbigt skal forvente at kunne finde ham.

”Hvis jeg ikke har lyst til at gøre det i København, hvorfor skulle jeg så have mere lyst til det i New York, og derfor så er det ikke blevet til noget.”

“Det er helt vildt sjældent at man som skuespiller får lov til at være med i noget, som ikke varer halvanden eller to timer.”

I stedet ser det ud til, at han går efter en seriøs Hollywoodkarriere, der efter James Bond har ledt til roller i Coco Chanel & Igor Stravinsky, Clash of the Titans, De tre musketerer,  The Salvation og endda en Rihanna-musikvideo til Bitch Better Have My Money. Men de fleste amerikanere har nok først fået øjnene rigtigt op for ham, efter han fik den ikoniske rolle som Hannibal Lector i ABC-serien Hannibal, der kørte i tre sæsoner. En oplevelse han selv beskriver som noget helt særligt, og hvor der blev arbejdet meget med mulighederne i karakteren Hannibal.

”Der findes selvfølgelig tv-serier, hvor der ikke sker noget med karakteren, hvor de skal være sådan her altid. Og så er der nogle sager, der skal løses og nogle andre karakterer, der kommer og besøger, og det er det, det handler om. Der vil man helst have, at karaktereren skal holde sig inde for nogle rammer. Men i Hannibal er det ikke det, det handler om. Der sker hele tiden noget i forholdet [mellem karakterne, red.]. Det er helt vildt sjældent at man som skuespiller får lov til at være med i noget, som ikke varer halvanden eller to timer, men hvor det faktisk bliver en enormt lang film, hvor vi kan strække det ud og gøre tingene langsomt og småt. Det er noget, vi alle sammen drømmer om at lave.”

LÆS OGSÅ:  Se Mads Mikkelsen i den nye trailer til 'Rogue One: A Star Wars Story'

“Man snakker om udødelighed, og hvis man opnår det, hvad er livet så værd? Vil du virkelig have det?”

”Der er selvfølgelig nogle regler i Marvel-universet. Man kan sige, vi har ikke otte timer til rådighed, så derfor er der en vis længde på filmen, men jeg synes altid, de lykkedes med at få forklaret deres karakterer og få gjort dem interessante og få gjort deres bevæggrunde [klare, red.]. Det er selvfølgelig en meget vigtig ingrediens for at være med i en film som [Doctor Strange]. Det er også en Marvel-film, der er lidt anderledes på et andet plan ud over det visuelle. Det er også noget mere filosofisk i forhold til, at man snakker om udødelighed, og hvis man opnår det, hvad er livet så værd? Vil du virkelig have det? Det er jo nogle pænt store spørgsmål, som man har stillet sikkert siden man kunne tale.”

Mads beskriver arbejdet med karakteren Kaecilius i Doctor Strange, som en noget anderledes process, end den han havde, da han arbejde med Hannibal.

”Hannibal er selvfølgelig en anden historie, fordi der har vi ikke 34 manuskripter. Der snakker vi om, hvad der kommer til at ske. Her er der et manuskript, og det er det, vi laver. Og der kan man godt gå ind og påvirke lidt og trække lidt fra og lægge lidt til, men når det er så vildt, som det var her, så er der ikke så meget at gøre ved det, så er det bare måden, og hvordan vi formidler det. Om man nu vælger – som jeg synes, vi gjorde – at gøre ham til en mand, der tror på det han gør, der er passioneret og troende menneske på sin egen sags vegne. Vi var meget enige om, at vi skulle gøre ham til en, der havde lige så meget ret som de andre i filmen. Han havde bare nogle andre måder at gøre godt med. Han går sine egne veje for at gøre verden til et bedre sted. Det er klart, at han skal rydde op undervejs for at nå sit mål, men sådan er det altid med en krig.”

Med vinterstøvler på til Cannes filmfestival

Doctor Strange har efter sin premiere vist sig at være en stor succes i de amerikanske biografer. Filmen kom nemlig igennem en åbningsweekend, der indtjente intet mindre end 85 millioner dollars – en hel del mere end man oprindeligt havde forventet. Og med endnu et enormt box office-hit på CV’et samt en rolle i den kommende Star Wars-film Rogue One: A Star Wars Story, kan man let fristes til at kaste et tilbageblik på den lange karriere.

LÆS OGSÅ:  Her er årets vinderfilm på CPH PIX

”Jeg prøver ikke at være nostalgisk og gå ned i memory lane. Jeg går heller ikke tilbage og ser film som sådan, men det er lidt sjovt at tænke tilbage på, hvad man har lavet, og hvornår det skete, og hvornår man mødte hvem. Altså et eksempel var, at Jang [Winding Refn], lavede også en film, der hed hed Bleeder, som vi var i Cannes med. Det var første gang, vi tog til Cannes. Så stod vi dernede, og Cannes det lød jo som om, det var noget med et bjerg, så jeg havde kun taget nogle store sko med, og det var mega varmt. Så stod vi der med den her film i hånden, og det var nærmest som at stå på gaden og spørge om nogen ville se den. Vi prøvede at sælge den eller sådan noget, og det gik ikke så nemt. Og så gik der 15-16 år, og så stod Jang lige pludselig og vandt en af hovedpriserne, og året efter vandt jeg en, og der kan man godt synes, at det er helt vildt, hvad der er sket, når man står der. På den måde kan man godt blive ramt af, at der er sket meget.”

“Havde jeg været 15-17 år og havde lavet ’Rejseholdet’, som selvfølgelig gjorde, at man blev genkendt på gaden, så tror jeg, det havde været en meget meget voldsomt oplevelse.”

Den gradvise berømmelse er sundt

”Jeg synes ikke, man skal være ydmyg for at være ydmyg. Men det er jo ydmygt, at så står man der og mange er interesserede, og grunden til at man har gjort det er selvfølgelig, at der er nogle ting man har lavet, som de har brudt sig om, men det kunne også godt være, at hvis de havde set Bleeder dengang, at de ville have været interesseret. Men der var ingen dør, der åbnede sig, så vi skulle selv gøre det hele. Havde jeg været 15-17 år og havde lavet ’Rejseholdet’, som selvfølgelig gjorde, at man blev genkendt på gaden, så tror jeg, det havde været en meget meget voldsomt oplevelse, som man måske havde haft svært ved at forholde sig til. Måske troede man lige pludselig på det, som folk mener om en. Det tror jeg, man er lidt bedre til at takle, når man er 33-34 år. Så tror jeg, man er godt klar over, at den person der ikke ville snakke med mig i går, vil enormt gerne snakke med mig i dag, og det kan man godt regne ud, hvordan hænger sammen.”

Doctor Strange er i biograferne nu.