Kristen Stewart spiller en personlig assistent, der kommer i kontakt med det overnaturlige i det kommende drama Personal Shopper.

Kristen Stewart spiller hovedrollen i den kommende thriller Personal Shopper, og en nyligt udgivet trailer giver os et indblik i, hvad filmen kommer til at handle om.

Den 26-årige Stewart spiller en personlig assistent for stjernerne, som viser sig også at være et medium for den åndelige verden. Under et besøg i et gammelt hus i Paris forsøger hun at få kontakt til sin afdøde bror, men det viser sig at have store konsekvenser.

Personal Shopper er instrueret af Olivier Assayas, der tidligere har stået bag filmen Clouds of Sils Maria, som Stewart også spillede med i. Filmen var sidste år nomineret til hovedprisen Palme d’Or til årets Cannes Filmfestival og vandt desuden prisen for bedste instruktør.

Personal Shopper har premiere i de amerikanske biografer den 10. marts 2017. Det er endnu ikke offentliggjort, om filmen får premiere i de danske biografer.

Se traileren til ‘Personal Shopper’ nedenfor:

LÆS OGSÅ:  Er du klar til endnu en Star Wars film?