Top

Marts i biografen! – Filmtips til alle de kolde vinterdage

Med alt det uventede sne og kulde, har vi simpelthen brug for at gå i biografen. Men hvad skal du se? Og hvem skal du hive med ind og se filmen? Vi har svaret her!

1) Den actionpræget – ‘Logan’

Premieredato: 2. Marts

Plot: Så er der endnu en Wolverine film til fans, da tredje film i rækken er klar på skærmen! Denne gang med titlen Logan. Vi følger igen Hugh Jackman i rollen som Wolverine under alias Logan, der nu er gået under jorden tæt på Mexicos grænse, hvor han tager sig af Professor X. Men planerne begynder at gå i vasken, da en ung mutant render dem i hælene.

Derfor skal du se den: Hugh Jackman, Marvel-film er næsten altid gode, fantastiske action-scener og biljagter!

Hvem skal med i biografen: Din gode ven/veninde, som er til action og ikke falder i søvn i de lange scener!

2) Den danske alvorlige – ‘Mesteren’

Premieredato: 2. Marts

Plot: Søren Malling spiller en rastløs kunstner i den kommende danske film, der handler om Simon, der bliver forstyrret midt i sit pragende og glamourøse liv af sin ukendte søn Casper. Casper, der bliver spillet af det unge talent Jakob Oftebro, udfordrer pludselig Simon, der pludselig ikke mere kun skal tænke på sig selv.

Derfor skal du se den: Danske film bliver bedre og bedre! (Se bare anmeldelse af underverden!), Malling VS. Oftebro tegner godt!

Hvem skal med i biografen: Dine kollegaer/medstuderende.

3) Den nye udgave af det ikoniske mesterværk – ‘T2 – Transpoitting’

Premieredato: 2. Marts

Plot: Tyve år efter sin forgænger, vender mesterværket af Danny Boyle tilbage til Edinburgh for igen at følge med i vennerne Renton, Spud og Sick Boys’ tilværelse så mange år efter. Anledningen er, at Renton, der igen bliver spillet af Ewan McGregor vender tilbage til sin hjemby for at opdage, at alting er næsten præcis, som han forlod det – og alligevel ikke. Filmen ser ud til ikke blot at blive en tosset efterfølger, for Boyle har samlet en masse fra det gamle slæng, og lad os nu se, hvad tyve år betyder for netop denne film?

Derfor skal du se den: Det er ALTID spændende at se, om en efterfølger lever op til sin forgænger!

Hvem skal med i biografen: Din far eller storebror!

4) Kvinde-FILMEN – ‘Venus’

Premieredato: 8. Marts

Dokumentarfilmen Venus giver alle kvinder et bevis på, at de ikke er alene med alle deres små akavede sandheder når det kommer til krop, identitet og seksualitet. En film, der belyser det at være kvinde på en nytænkende og fangende måde! 

Derfor skal du se den: Som mand for at finde ud af mere om kvindelig seksualitet / Som kvinde for at finde ud af, at du slet ikke er så mærkelig, som du går rundt og tror!

Hvem skal med i biografen: Din mor! Eller lillesøster, som lige er blevet teenager!

5) Det rørende historiske drama – ‘Kærlighed kender ingen grænser’

Premieredato: 9. Marts

Plot: Filmen er den sande historie om Botswanas første præsident, der vakte opsigt ved at gifte sig med en hvid kvinde i 1940’erne, da han var prins for det britiske protektorat Bechuanaland. Filmens to hovedroller indtages af David Oyelowo og Rosamund Pike.

Derfor skal du se den: Vi elsker film, der både lærer os noget og får os til at tude!

Hvem skal med i biografen: Din kæreste/flirt/bedsteven.

6) Den til de disney-glade – ‘Skønheden og udyret’

Premieredato: 16. Marts

Plot: Det klassiske eventyr om Skønheden og udyret vender nu tilbage – denne gang med rigtige mennesker! Vi glæder os til at se Emma Watson som en anden end Harry Potter’s Hermione Granger, når filmen fortæller historien om prinsen, der som straf for sin selviskhed bliver forvandlet til et udyr, der er tvunget til at leve alene og ensom i sit slot. Dette indtil den dag den smukke Belle ankommer til slottet og forelsker sig i ham på trods af det frygtindgydende udseende.

Derfor skal du se den: For at se Watson i en anden rolle, smukke Dan Stevens i rollen som udyret, der bliver altid gjort det ekstra ud af Disneys film med rigtige mennesker!

Hvem skal med i biografen: Din søster/ din bror, som du har set den gamle Disney film med i tidernes morgen.

7) Terror-filmen – ‘Patriots day’

Premieredato: 16. Marts

Plot: Filmen, der er baseret på virkelige hændelser, handler om begivenhederne før/efter eksplosionerne ved maratonløbet i Boston i 2013. Vi følger fire forskellige personer i deres oplevelser af sagen heriblandt hovedrollen Tommy Saunders, der bliver spillet af Mark Wahlberg.

Derfor skal du se denMark Wahlberg leverer aldrig en ringe præstation, selvom du får en klump i halsen over den slags film, fortryder du aldrig, du har set dem!

Hvem skal med i biografen: Din familie.

8) Sci-fi filmen – ‘Life’

Premieredato: 23. Marts

Plot: En klassisk space-tale om et rumskib, der opdager liv på Mars. Pludselig er astronauterne i fare, fordi disse væsner viser sig at være en del smartere, end de først havde troet. På rollelisten er både Ryan Reynolds, Jake Gyllenhaal og Rebecca Ferguson, hvilket allerede der giver os ret så høje forventninger om niveauet på denne Sci-fi film.

Derfor skal du se den: Fantastiske skuespillere, say no more…

Hvem skal med i biografen: Din lillebror/storebror.

9) Den danske komedie – ‘Dan Dream’

Premieredato: 30. Marts

Plot: Nej det er ikke Klovn 3, men det er næsten lige så godt! For i Dan Dream er Klovn-duoen Casper og Frank klar igen. Denne gang tilbage til 1980’erne, hvor de sideløbende med skuespillere Peter Gantzler, Magnus Millang og Jacob Lohmann, men også Klovn-kollegaer Mia Lyhne og Lars Hjortshøj – forsøger at udvikle verdens første elbil. De ser fjollede ud, er en smule dumme, men klar på at gøre alt for at nå målet.

Derfor skal du se denHallo – Frank og Casper går man aldrig galt i byen med.

Hvem skal med i biografen: Din gode ven/veninde, hvor med intet er for akavet.

10) Animations filmen – ‘Smølferne – Den hemmelige landsby’

Premieredato: 30. Marts 

Plot: Endnu en animationsfilm med de velkendte små og blå smølfer! Denne gang skal Smølfine og hendes brødre på en farefuld rejse gennem den Fortryllede Skov for at finde en mytisk smølfe-landsby. Denne rejse er fyldt med udfordringer og overraskelser, og filmen er til den animationsglade og barnlige sjæl – en stensikker vinder!

Derfor skal du se den: Du bliver aldrig for gammel til en god tegnefilm!

Hvem skal med i biografen: Én under 10 år som en rigtig god undskyldning for netop at se en Smølferne film.