Matthew McConaughey: Jeg ville have Leonardo DiCaprios rolle i ‘Titanic’

Matthew McConaughey skulle have spillet hovedrollen i Titanic. I hvert fald hvis du spørger ham.

Interstellar-skuespiller Matthew McConaughey ville virkelig, virkelig gerne have haft rollen som Jack Dawson i Titanic. Det afslører den 49-årige Oscar-vinder i et interview med THR.

“Jeg gik til audition. Jeg ville have den [rollen, red.]. Jeg var til audition sammen med Kate Winslet, havde en god audition, gik ud derfra med rimelig meget selvtillid om, at jeg havde den. Jeg fik den ikke. Jeg blev aldrig tilbudt den. Og som jeg har sagt før uden at joke, hvis det er sandt, hvis der var et tilbud, og jeg ikke hørte om det, så bliver jeg nødt til at gå tilbage og mødes i en mørk gyde med den agent.”

Rollen gik som bekendt til Leonardo DiCaprio, men før Leo sikrede sig rollen, var både Paul Rudd og Jeremy Sisto med i ræset om at blive Jack Dawson.

Sisto var faktisk så tæt på, at han lavede en screentest på filmen i kostume med Winslet, men på grund af manglende kemi blev det ikke ham. Thank God!

Se screentesten med Jeremy Sisto og Kate Winslet nedenfor:

LÆS OGSÅ:
Lena Dunham får rolle i den kommende Tarantino-film