Robert Downey Jr. har ikke tænkt sig at spille Iron Man alt for mange gange endnu. Han mener nemlig, man skal stoppe, mens legen er god.

Rober Downey Jr. er en gammel kending i Marvel-universet. Vi har set ham som Iron Man og Tony Stark, hvor han har været hovedrollen, vi har set ham som den moralske stemme blandt The Avengers, og vi har set ham som Spider-Mans mentor. Det er med andre ord ret svært at forestille sig et Marvel-univers uden Tony Stark. Ikke desto mindre er skuespilleren bag Iron Man godt klar over, at det ikke er et eventyr, der kommer til at vare evigt.

I nyt interview med News.com.au afslører skuespilleren, at han ofte tænker over sin plads i MCU (Marvel Cinematic Universe), og at han udelukkende bliver hængende, fordi filmstudiet bliver ved med at hive nyt og spændende talent ind.

“Det er den her cykliske ting,” siger han. “Da den første ‘Avengers’ udkom, kunne jeg have sagt: ‘Det bliver aldrig nogensinde bedre end det. Stop allesammen.’ Men for mig handler det altid om menneskerne og mulighederne som fx The Russo (Avengers-instruktørerne Anthony og Joe), som jeg holder meget af.”

“Alle fortæller mig, at det er som en handske, der passer rigtig godt. Jeg skal starte forfra hver gang, men jeg starter forfra med en ret solid base.”

LÆS OGSÅ:
'Spider-Man: Homecoming' får sin første trailer

Downey Jr. understreger, at han ikke vil være med til at ødelægge franchisen, fordi han ikke forstod at stoppe i tide og dermed lave seks eller syv unødvendige film.

“Jeg vil gerne hænge min jersey på plads, inden det bliver pinligt.”

Èn ting som Downey Jr. ikke nævner, men som nok har en del at sige for ham, er alle de penge, skuespilleren har tjent ved at medvirke i Marvel-universet. Fra Avengers alene skulle skuespilleren eftersigende have tjent  $50 millioner – ikke dårligt.

Du kan fange Robert Downey Jr. som Iron Man, når Spider-Man: Homecoming får premiere i de danske biografer på torsdag.