Du husker helt sikkert Disney-plakaterne fra din barndom. Og det gør dine forældre sikkert også. Og måske også dine bedsteforældre? Her er 22 gamle klassiske plakater (og et par enkelte nye) fra DFI’s billedarkiv, der virkelig sætter gang i nostalgien.

Der var en gang, hvor det var ret vigtigt at få promoveret det der moderne stads med “tegnefilm i farver”. Hvis man kunne få nævnt ordet “technicolor”, ja, så var det noget så internationalt og da endnu bedre! Der var også en gang, hvor det var det helt store, hvis man kunne score “soundtracket på kassettebånd”. De gamle Disney-plakater er i det hele taget bare noget ganske særligt, og vi har fået lov til at dele en række af dem, der gemmer sig i DFI’s store billedarkiv med plakater fra bl.a. Alice i eventyrland, Bernard & Bianca, Fantasia, Pocahontas og Robin Hood.

LÆS OGSÅ: 17 Disney-klassikere der skal genindspilles

I hele december og januar kan du opleve gode gamle klassikere som Dumbo, Aladdin, Bambi, Lady og Vagabonden, Den lille havfrue, Junglebogen, Peter Pan og mange flere, når Cinemateket afholder deres årlige Disney-kavalkade. Og mens du er allerede er derinde, så kan du jo passende også lige suse forbi den skønne udstilling med alle de flotte Disney-plakater fra DFI’s billedarkiv. Vi hører, at det er vist også muligt at få en plakat med hjem (mod betaling, naturligvis).

Hvilken Disney-klassiker er din favorit? Se hele Cinematekets Disney-program her.

Læs også: Traileren til Skønheden og udyret er intet mindre end fortryllende
LÆS OGSÅ:  Oscar Isaac får rolle i ny Steven Spielberg film