Nye billeder fra den kommende bio-pic om Britney Spears tyder på, at filmen bliver en enorm katastrofe.

Det var nok kun et spørgsmål om tid, før der skulle laves en film om Britney Spears’ liv, men hvem i alverden har tænkt, at det her var en god idé?

Lifetime er i fuld sving med at producere en såkaldt bio-pic om de mest turbulente øjeblikke i Britneys karriere. Det er endnu usikkert præcis, hvor lang tid filmen udfolder sig over, men ud fra billederne tyder det på, at filmen begynder omkring 2001 og i hvert fald løber frem til 2005, hvor Britney blev gift med Kevin Federline.

Det er den australske skuespiller Natasha Bassett, der har fået æren af at spille Britney i den kommende film, og det er mildest talt nogle store sko, hun skal udfylde.

15155135151

Til højre: Natasha Bassett som Britney. Til venstre: Foto fra Britneys bryllup med Kevin Federline.

Britney har i en officiel udtalelse meddelt, at hun ikke vil have noget med filmen at gøre på nogen som helst måde, men Bassett håber på, at Britney vil se filmen alligevel.

“Jeg har stor respekt for Britney og for hendes karriere,” fortæller hun til Entertainment Tonight. “Jeg lyttede så meget til hendes musik, mens jeg voksede up. Jeg har videoer af mig selv, hvor jeg øver hendes sange med en hårbørste i min hånd.”

LÆS OGSÅ:
Ben Afflecks 'The Accountant' får en efterfølger

“Jeg har set alle videoer, jeg kan. Jeg har set alle interviews,” fortæller hun og understreger også, at hun på ingen måde er en danser på trods af, at hun leverer adskillige dansenumre i løbet af filmen.

051515151

“Jeg har fået meget mere respekt for, hvad det var, hun gik igennem. Og det var meget sørgeligt. Jeg føler bare, at jeg har en meget større forståelse,” fortæller Natasha Bassett om at spille Britney.

Britneys far, Jamie Spears, og hendes mor, Lynne, skal spilles af Matthew Harrison og Nicole OliverPeter Benson skal spille Britneys manager Larry Rudolph og Markian Tarasiuk skal spille danseren Wade Robson, der eftersigende var årsag til, at Britney og Justin Timberlake gik fra hinanden i 2002.

skaermbillede-2016-12-01-kl-21-15-22

Ifølge IMDB har filmen fået titlen Britney og får premiere i januar 2017.