Now Reading
Se den geniale takketale: I har lige tabt til fucking Adam Sandler

Se den geniale takketale: I har lige tabt til fucking Adam Sandler

Adam Sandler hev prisen hjem for bedste mandlige skuespiller til årets 2020 Film Independent Spirit Awars.

Den 53-årige skuespiller holdt ikke igen med hverken selvironi eller skarpe bemærkninger rettet mod søndagens Oscar-uddeling, da han gik på scenen for at modtage sin Spirit-pris for filmen ‘Uncut Gems’.

Sandlers tale, der var næsten fem minutter lang, kan utvivlsomt kvalificere sig som en af showets bedre og mere underholdende takketaler.

Udover at takke sin kone og kolleger gennem årenes løb, huskede komikeren naturligvis også at sende en hilsen til de andre nominerede i kategorien.

“Jeg vil også gerne give et shout-out til mine mednominerede, der fra nu af og til evig tid vil være kendt som ‘fyrene, der tabte til fucking Adam Sandler’.”

I sin tale nævnte han også, hvordan han i folkeskolen tabte prisen for ‘Bedste udseende’ og i stedet vandt ‘Bedste personlighed’. En titel, han synes var nærliggende at sammenligne med sin nyerhvervede Spirit-pris.

“I aften, som jeg ser rundt i det her lokale, kan jeg se, at Independent Spirit Awards er bedste personlighedsprisen i Hollywood. Så når alle de fjerhårede, douchebag motherfuckers tager afsted for at hente deres Oscars i morgen aften, så vil deres gode udseende forsvinde med tiden, men vores selvstændige personligheder vil skinne for evigt.”

See Also

Sandler blev ikke nomineret til en Oscar for Netflix-filmen ‘Uncut Gems’, selvom flere kritikere og branchefolk mente, at han fortjente det.

 

Scroll To Top