Optagelserne til den kommende film Darkest Hour er i fuld gang, og Gary Oldman har gennemgået noget af en forandring for at ligne Winston Churchill.

Instruktør Joe Wright har fået opgaven at instruere det kommende politiske drama Darkest Hour, med Gary Oldman i hovedrollen som den tidligere premiereminister.

Filmen er baseret på et originalt manuskript af Anthony McCarten, der bl.a. står bag det Oscar-nominerede manuskript til The Theory of Everything, der sikrede Eddie Redmayne en Oscar for sit portræt af fysikeren Stephen Hawking. Instruktøren har instrueret film som Anna Karenina med Alicia Vikander og Keira Knightley samt Atonement og Pride & Prejudice.

Darkest Hour er et politisk og historisk drama, der udspiller sig under de tidligste dage af 2. Verdenskrig, hvor Winston Churchill netop er blevet udnævnt til premiereminister. Her står han overfor en af de vigtigste udfordring i sit liv. Han skal nemlig forhandle en fredsaftale med Nazityskland, eller stå fast og kæmpe for en nations idealer, selvstændighed og frihed. Det er Winston Churchill i sin mørkeste timer, spillet af ingen ringere end Gary Oldman.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Rogue One: A Star Wars Story

Det første billede fra filmen er netop blevet offentliggjort, og det viser en næsten ugenkendelig Oldman i fuldt kostume. Ud over Gary Oldman finder man på rollelisten også Stephen Dillane, John Hurt, Lily James, Ben Mendelsohn, og Kristin Scott Thomas.

Filmen forventes at få premiere til december 2017 i USA og Storbritannien. I Danmark forventes filmen i biograferne til februar 2018.

20161028_darkesthour_sk_0196

Gary Oldman i rollen som Winston Churchill.