Top

‘Suicide Squad’ udkommer igen – denne gang i en længere version

Gode nyheder til fans af Warner Bros-filmen Suicide Squad. Filmen ud kommer nemlig snart i en længere udgave.

Det kunne godt se ud som om, vi måske alligevel får lov til at se alle de scener med Jared Leto som jokeren, der angiveligt var blevet klippet ud af filmen. Der skulle eftersigende være så meget materiale med Leto alene, at der ville være nok til kun at lave en film om jokeren. I dag blev det nemlig annonceret på filmens officielle Twitter-profil, at der er en extended version lige om hjørnet. Filmen vil være tilgængelig på Digital HD den 15. november og på Blu-ray den 13. december. “Ærlig talt, der er måske seks eller syv forskellige versioner af filmen,” fortæller instruktør David Ayer til magasinet Empire. “I den version (testversionen) havde publikum en masse spørgsmål og var forvirrede i forhold til, hvem de skulle holde øje med og hvorfor. Så vi kom på versionen, der har Amanda (Viola Davis) til at præsentere karakterenes baggrundshistorie.” Vi glæder os til den nye version af filmen! I mellemtiden kan du læse vores anmeldelse af biografversionen her.