Lady Gaga og Bradley Cooper spiller sammen i ny film: Se traileren til ‘A Star Is Born’

Lady Gaga prøver den af som skuespiller i den kommende ‘A Star Is Born’, hvor hun spiller sammen med Bradley Cooper.

Det er dog ikke just første gang, at Lady Gaga kaster sig ud i at afprøve skuespilshåndværket. Tidligere har hun blandt andet haft roller i film som Machete Kills (2013) og Sin City: A Dame to Kill For (2014). Og så må vi naturligvis heller ikke glemme hendes rolle som The Countess i American Horror Story, der sikrede hende en Golden Globe i kategorien Best Perforformance by an Actress in a Limited Series or Motion Picture Made for Television.

Den nye trailer, der fik premiere i dag, viser både Cooper og Gaga bevise deres sangtalent. Cooper er udover at medvirke i filmen også instruktør og bidragende manuskriptforfatter.

A Star Is Born handler om en filmstjerne (Cooper), der hjælper en ung sangerinde og skuespiller (Gaga) med at opnå berømthed på trods af at hans alder og svære forhold til alkohol har skabt kaos i karrieren.

LÆS OGSÅ:
Se den nye trailer til 'Transformers 6: Bumblebee'

Dave Chapelle, Sam Elliott (We Were Soldiers, Grace & Frankie), Anthony Ramos (Younger) og Bonnie Somerville (Friends) er blandt filmens medvirkende.

Udover den nye trailer, blev der i dag også udgivet tre forskellige plakater til filmen:

Det forventes at filmen får premiere i de amerikanske biografer den 5. oktober 2018. Det er endnu ikke bekræftet, om filmen får premiere i de danske biografer.

Se traileren til A Star Is Born nedenfor: