Alicia Vikander og Michael Fassbender i hovedrollerne

Den DreamWorks producerede film The Light Between Oceans er en hjerteskærende film om skæbnen, moralske dilemmaer og længderne et par vil gå for at få deres drømme til at gå i opfyldelse. Den oscar-nominerede skuespiller Michael Fassbender, oscar-vinder Alicia Vikander samt oscar- og Golden Globe-vinderen Rachel Weisz spiller filmens hovedroller. Historien er baseret på romanen af M.L. Stedman og adapteret af instruktør og manuskriptforfatter Derek Cianfrance.

I årene efter Første Verdenskrig tager Tom Sherbourne (Michael Fassbender) et job som passer af et fyrtårn på Janus Rock; en lille ø ved Australiens vestkyst. Da han møder den unge Isabel Graysmark (Alicia Vikander) i den lokale by på fastlandet, bliver han øjeblikket fanget af hendes skønhed, vittighed og passion, og de er kort efter gift og bor på øen. Deres kærlighed blomstrer, men efter adskillige mislykkedes forsøg med at få et barn, sender skæbnen dem et spædbarn, som de finder i en båd. Isabel er overbevist om, at deres bønner er blevet besvaret. Tom går imod sine principper og sin bedre dømmekraft og går med til at de beholder barnet og lader det vokse op, som var det deres eget. Det tvinger dem ud i valg med store konsekvenser.

Ikke udvalgt til Cannes Filmfestival

Instruktør Derek Cianfrance står bag film som Blue Valentine og The Place Beyond the Pines, og det sætter høje forventninger til denne film. Det er derfor overraskende, at den blandt andet er et no-show til Cannes Filmfestival, hvilket kunne tyde på, at der er noget i filmen, som ikke er helt i top. Flere fans mener dog, at den ikke er blevet udvalgt til Cannes, fordi den er for melodramatisk i sit udtryk.

LÆS OGSÅ:  Assassin's Creed vs Assassin's Creed

Filmen kommer i de amerikanske biografer til 2. september og Danmark d. 23. september. Hvis du ikke kan vente, så foreslår vi, at du læser bogen i mellemtiden. Det er en detaljeret og fantastisk historie, som vil være perfekt at græde til, mens du holder sommerferie.