Den splinternye teaser-trailer til den kommende Legofilm, ‘The Lego Movie 2: The Second Part’ er netop landet på nettet.

Glæd dig til at gense de gamle helte fra Bricksburg i et nyt actionfyldt eventyr, hvor de skal redde deres højt elskede by. Det er fem år siden everything was awesome, men nu står byens indbyggere ansigt til ansigt med en ny trussel: Lego Duplo invaders fra det ydre rum, og de har travlt med at ødelægge alting meget hurtigere, end det kan genopbygges.

Kampen mod Lego Duplo vil kræve, at Emmet (Chris Pratt), Lucy (Elizabeth Banks) og Batman (Will Arnett) og deres venner kaster sig ud mod ukendte verdener, hvor de skal udforske mystiske galakser. Og nå ja, så er det hele en musical, hvor deres mod, kreativitet og bygge-skills vil blive sat på prøve.

På rollelisten finder du blandt andre Channing Tatum, Tiffany Haddish, Jonah Hill, Alison Brie, Nick Offerman og mange andre.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Suicide Squad

Filmen får premiere i de amerikanske biografer den 8. februar 2019, og Warner Bros. Danmark bekræfter, at filmen også kommer hertil i samme måned. Datoen er dog fortsat ikke fastsat.

Se traileren til Legofilmen, The Lego Movie 2: The Second Part, nedenfor: