Brad Pitt. Ad Astra. Ny trailer. Kør.

Den nyeste trailer til den James Grey-instruerede Ad Astra med Brad Pitt I hovedrollen er landet sammen med den første offentliggjorte plakat.

Filmen handler om den militære ingeniør og astronaut Roy McBride (Pitt), der rejser mod yderkanten af solsystemet for at finde sin forsvundne far (Tommy Lee Jones), der er forsvundet på en tidligere rumekspedition.

Foto: 20th Century Fox

Filmen er skrevet af James Grey og Ethan Gross og skulle ifølge rygterne have en Heart of Darkness-vibe over sig. Og for at gøre alting endnu bedre, så er filmen skudt af  ingen ringere end Hoyte Van Hoytema, der blandt andet også har arbejdet på Interstellar og Dunkirk. Det betyder, at du kan forvente et imponerende, visuelt feast.

Ud over Brad Pitt og Tommy Lee Jones kan du også glæde dig til at opleve Ruth Negga, Liv Tyler og Donald Sutherland på rollelisten.

Ad Astra har premiere i de danske biografer d. 19. september 2019.

Se traileren til Ad Astra nedenfor:

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Allied' er en forførende kærlighedsfortælling