Er du klar til det ultimative og endegyldige opgør?

Filmen Avengers: Infinity War, der har været ti år undervejs, har endelig fået premiere på en splinterny trailer.

Hele Marvels filmunivers bliver samlet, når Avengers og deres superhelte-kollegaer er nødt til at sætte alle kræfter ind på at besejre stærke Thanos, inden han tilintetgør hele vores univers med sine altødelæggende lyn.

Anthony og Joe Russo har instrueret filmen, der er produceret af Kevin Feige. Louis D’Esposito, Victoria Alonso, Michael Grillo og Stan Lee er executive producers, og Christopher Markus og Stephen McFeely har skrevet manuskriptet.

Avengers: Infinity War får verdenspremiere i de danske biografer d. 25. april 2018.

Se traileren til Avengers: Infinity War nedenfor: