1) Vikings

Vikingerne vender tilbage til din tv-skærm med en storslået sæsonpremiere på hele to timer. Til årets San Diego Comic-Con blev den nye trailer offentliggjort.

Som en af de helt store nyheder blev det til Comic-Con afsløret, at Jonathan Rhus Meyes (The Tudors) er den seneste tilføjelse se til serien Vikings. Han har fået rollen som biskoppen Heahmund og skal dermed spille sammen med Katheryn Winnick, Gustaf Skarsgård, Alexander Ludwig og Alex Høgh Andersen.

“En borgerkrig kan kun bringe tragedie,” siger en af vikinger i den nye trailer, og det første kig på sæson fem ser i den grad ud til at bekræfte den teori. Storslåede slag, et afhugget hoved, en blodig kriger og masser af sejlads leder altsammen til proklameringen: “Enden på vores verden er her.”

“Vikings handler om dristig historiefortælling,” sagde Arturo Interian, der er vicepræsident hos kanalen History, hvor Vikings i USA bliver sendt. “Da Michael Hirst [seriens skaber, red.] fortalte os om hans episke planer for sæsonpremieren, havde vi brug for to timer til at fortælle det ordentligt.”

Vikings sæson 5 får premiere den 29. november.

 

2) Stranger Things

On a scale of one to ten this is eleven! San Diego Comic-Con bliver ved med at give. I går aftes blev det så Netflix, der uddelte gaver. Det skete i form af den nye trailer til Stranger Things sæson 2.

Den nye sæson af Stranger Things starter op cirka et år efter slutningen på sæson et, hvor Wills forsvinden bliver undersøgt. Skaberne bag showet, The Duffer Brothers, har beskrevet den kommende sæson, der består af ni episoder, som en efterfølger til sæson et, og at der i den grad er noget at se frem til.

Med i serien spiller Finn Wolfhard, Millie Bobby Brown, Gaten Matarazzo, Caleb McLaughlin, Charlie Heaton, Noah Schnapp, David Harbour, Dacre Montgomery, Sadie Sink og Winona Ryder.

Stranger Things sæson 2 har premiere på Netflix den 27. oktober.

LÆS OGSÅ:
Kristen Stewart møder det overnaturlige i trailer til 'Personal Shopper'

 

3) Westworld

Skaberne bag Westworld deltog naturligvis også i årets San Diego Comic-Con, hvor den nye trailer til sæson to blev offentliggjort.

2018 skal året hedde, før vi får lov til at se Westworld igen. Ikke desto mindre sørgede HBO i går for, at fans af serien fik lidt at se frem til. Det skete i form af udgivelsen af en ny trailer til seriens anden sæson.

Jonathan Nolan, der blandt andet deltog i panelet, holdte igen med informationerne om den kommende sæson af Westworld, der første gang havde premiere den 2. oktober sidste år. Serien, der er baseret på Michael Chrichtons film fra 1973, åbnede op for en lang række mulige historier, men hvilke historier, der vil være i fokus næste år, er ikke afsløret.

“Et af mine spørgsmål omkring showet, er, hvor længe vi kan lave det,” sagde Nolan til fans, der var mødt op i Hal H. “Min opfattelse af virkeligheden har ændret sig, siden vi startede,” sagde han og tilføjede, at ham og Ed Harris havde drukket tequilashots på parkeringspladsen tidligere på dagen.

Showet er i år blevet nomineret til intet mindre end 22 Emmy-awards.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato på seriens anden sæson, men forvent, at det bliver en gang tidligt i det nye år.

 

 4) Justice League

Er du klar? Justice League er lige om hjørnet. Den nye officielle trailer havde her til aften sin debut til årets San Diego Comic Con, og du kan se den lige her.

Bruce Wayne har fået en fornyet tro på menneskeheden efter Supermans død, og med hjælp fra sin nye allierede Diana Prince, går han i gang med at samle et team, der kan stå imod den ultimative ondskab. Men selv efter The Flash (Ezra Miller), Batman (Affleck), Aquaman (Jason Momoa), Cyborg (RayFisher) og Wonder Woman (Gal Gadot) er samlet, er det muligvis for sent at redde planeten fra et angreb, der kan have katastrofale følger.

LÆS OGSÅ:
Ugens trailere: Klovne, kidnapning og børnegenier

Zack Snyder er endnu en gang tilbage som DC-instruktør (men hvor er Patty Jenkins, ærlig talt?), så lad os håbe, at han har lært lidt af den kritik, som Dawn of Justice fik og ikke kørt helt af sporet.

Den nye trailer til Justice League byder på intet mindre end fire minutters ultimativ action, og selvom traileren ikke byder på meget i forhold til et konkret plot, så kan vi da i det mindste slå fast, at Wonder Woman kommer til at sparke masser af røv igen!

Justice League har premiere i de danske biografer den 16. november 2017.

 

5) Ready Player One

Steven Spielberg er tilbage! Denne gang sker det i form af action- og sci-fi-eventyret Ready Player One. Filmen har blandet andet Hannah John-Kamen og den Oscar-vindende Mark Rylance på rollelisten.

Ready Player One har premiere i de danske biografer den 29. marts 2018.

6) Thor: Ragnarok

Publikum til årets San Diego Comic-Con blev væltet godt og grundigt bagover af den hæsblæsende nye trailer til Thor: Ragnarok med Chris Hemsworth i hovedrollen som Thor.

Thor: Ragnarok har premiere i de danske biografer den 2. november 2017.

7) The Defenders

Også traileren til den kommende Netflix-serie The Defenders overraskede i den grad. Jessica Jones, Daredevil, Luke Cage og Iron Fist er blandt de Marvel-serier, der nu fællesskab skal udgøre tv’ets udgave af The Avengers – bare bedre, hvis man skal tro denne trailer.

The Defenders har premiere på Netflix den 18. august 2017.

 

8) Doctor Who Christmas special

En tidlig julegave! Teaseren for det juleafsnit bekræfter i den grad tilbagevendelsen af Bill Potts. Endnu en god grund til at glæde sig til jul.

Afsnittet har premiere på BBC den 25. december.

 

9) Star Trek: Discovery

Mere Star Trek og denne gang i form af serie. Traileren lover et univers, hvor der er satset stort på at være visuelt imponerende. Vi får at se om det bliver Star Trek eller Seth MacFarlanes The Orville, der overvinder publikum.

LÆS OGSÅ:
Ugens trailere: Julegaver til det nye år

Serien har premiere den 24. september.

10) The Walking Dead (sæson 8)

Traileren til den kommende sæson af The Walking Dead er i den grad noget helt særligt. Hvorfor ellers bruge fem minutter på at løbe? Og øøhh.. Hvad er det lige præcis, der foregår med trailerens allersidste scene?

Episode et af sæson otte har premiere den 22. oktober.

 

11) Riverdale (sæson 2)

Det overraskede ingen, at Riverdale blev fornyet med en sæson to i foråret. Hvis du ikke allerede har kastet dig over det seneste high school-drama på Netflix, så anbefaler vi, at du kommer i gang, så du kan nå at hoppe med, når sæson to får premiere. Og det ser ud til, at den unge Archie går nogle meget mørkere tider i møde.

Sæson to af Riverdale har premiere den 11. oktober på CW.

 

12) Lucifer (sæson 3)

Skal man stole på den nye trailer til den kommende sæson af Lucifer, så er vist et par mildest talt spændende episoder at se frem til.

Lucifer sæson tre har premiere den 2. oktober.

 

13) Legends of Tomorrow (sæson 3)

 

14) Gotham (sæson 4)

15) The Lego Ninjago Movie

16) The Flash (sæson 4)

17) Once Upon a Time (sæson 7)

18) The Originals (sæson 5)

19) Preacher (sæson 2)

20) The Gifted (sæson 1)

21) Fear the Walking Dead (sæson 3)

22) Krypton (sæson 1)

23) The Inhumans (sæson 1)

24) Bright

25) Pacific Rim Uprising

26) Jigsaw

27) Arrow (sæson 6)

28) Supergirl (sæson 3)

29) Kingsman: The Golden Circle

30) Stargate: Origins (sæson 1)

31) American Horror Story: Cult (sæson 7)