På trods af gode anmeldelser, fik Sweetener-albummet aldrig rigtigt ben at stå på. Nu arbejder popprinsessen på nyt album.

De sidste par år har mildest talt ikke været lette for den unge sangerinde, Ariana Grande. Et terrorangreb under hendes koncert i Manchester, et brud med kæresten Mac Miller, som tidligere i år blev fundet død grundet en overdosis. Med lynets hastighed fandt sangerinden sammen med SNL-skuespilleren Pete Davidson, som hun blev forlovet med efter blot få uger som officielle kærester. Davidson og Grande brød dog forlovelsen i oktober, og det har sandsynligvis betydet, at hun nu har mere end nok med nyt materiale til et nyt album.

Hendes seneste album, Sweetener, der blev udgivet i august i år, blev godt modtaget af både fans og anmelderne, og nåede da også at producere et par singler i form af No Tears Left to Cry, God is a Woman og Breathin. Kun to af singlerne fik medfølgende musikvideoer.

I dag udgav Grande så den første single fra hendes kommende album, der har fået titlen thank u, next. Titlen lægger op til noget af en basher af Davidson, men det er den bestemt ikke.

“Thought I’d end up with Sean, but it wasn’t a match //Wrote some songs about Ricky, now I listen and laugh // Even almost got married, and for Pete, I’m so thankful // Wish I could say, ‘Thank you’ to Malcolm ’cause he was an angel,” synger hun om sine sidste fire ekskærester.

LÆS OGSÅ:
Ugens track: Et kig nærmere på One Love Manchester

Til marts påbegynder Grande Sweetener World Tour, der indtil videre ikke ser ud til at lede hende forbi Danmark, men vi krydser fingre, da datoer for en potentiel europæisk del af turnéen fortsat mangler at blive offentliggjort.

Lyt til Ariana Grandes nye single thank u, next nedenfor: