Den amerikanske sangerinde BANKS har netop udgivet sin seneste single og musikvideo til nummeret Fuck With Myself, og selvom hendes debutalbum, Goddess, var et særdeles stærkt et af slagsen, så skal der lidt mere til for at imponere.

Nummeret debuterede tirsdag morgen (12. juli) på Zane Lowes Beats 1 på Apple Music, hvorefter musikvideoen straks var på sangerindes YouTube-konto, og det er første smagsprøve på hendes kommende album, som er sat til udgivelse 30. september.

I videoen kravler sangerinden og sangskriveren rundt i et ødelagt spejl, kærtegner en voksdukke af sig selv, hvorefter hun afslutningsvis sætter ild til det hele.

BANKS har en bachelor i psykologi, så du kan godt begynde at finde dine teoretiske tekster frem. Her håber vi bare på, at det kommende album har væsentligt mere at byde på end denne video – både musikalsk og visuelt!

Se videoen her:

LÆS OGSÅ:
BANKS afslører nyt albumcover