Det franske houseduo Daft Punk skal lave musik med The Weeknd.

De franske musikrobotter er om noget kendt for at holde kortene tæt til kroppen, og det er ikke meget, man har hørt fra musikduoen siden de udgav deres succesfulde album Random Access Memories.

Nu er det dog blevet bekræftet, at Daft Punk senest har været i studiet med R&B-sangeren Abel Tesfaye aka The Weeknd. Sangeren postede på sin facebook i sidste uge nedestående billede af de kendte robotter oven på en højtaler og efterlod alle i en nysgerrig uvidenhed indtil Wendy Goldstein, VP executive hos Republic Records, fortalte, at de to musikalske enheder er gået sammen.

I et interview med Billboard fortalte hun:

“Faktisk, så har vi en indspilning om et par dage med The Weeknd og Daft Punk. Jeg har altid været en kæmpe Daft Punk-fan, og det her er første gang, jeg faktisk har været involveret med en artist, som skal arbejde sammen med dem.”

Vi ser spændt frem til samarbejdet, og hvad det kommer til at indebære.

The Weeknds post på Facebook:

LÆS OGSÅ:  The Weeknd på Roskilde Festival