Top
G-Eazy om H&M-skandale

G-Eazy om H&M-skandale: Jeg har sagt nej til rigtig mange penge

The Weeknd var den første, og nu følger rapper G-Eazy efter. H&M kan glemme alt om et samarbejde efter tøjskandale.

H&M blev i denne uge ramt af en god gammeldags shitstorm, da de på deres onlineshop smed et billede op, der bestemt ikke faldt i god jord hos forretningsgigantens kunder.

Billedet viste en sort dreng i en grøn trøje med teksten ‘The Coolest Monkey in the Jungle’.

The Weeknd har haft et succesfuldt samarbejdsforløb med tøjkæden, som ifølge rygterne skulle have hevet selveste Beyoncé med ind i en kommende kollektion. Meeeen det kan vi godt glemme alt om nu. The Weeknd offentliggjorde mandag på sin Twitter, at han ikke længere ville samarbejde med H&M.

G-Eazy udtalte kort tid efter, at han ligesom The Weeknd agtede at trække sig ud af samarbejdsaftalen med H&M efter skandalen.

Den 28-årige rapper var i morges gæst hos radioprogrammet The Breakfast Club, hvor han fortalte, at han havde sagt nej til “rigtig” mange penge.

“Jeg er meget, meget forsigtig med, hvad jeg sætter mit navn på,” forklarede han.

“Penge kan ikke købe alting. Punktum. Hvad skal jeg gøre? Få de penge og være et forfærdeligt menneske for at promovere et selskab, der gør sådan noget?”

G-Eazy åbnede også op om sit nye album samt forholdet til sangerinden Halsey: