Efter flere dage med discokugler på sangerindens Instagram, er den nye single fra Katy Perry blevet udgivet.

Tidligt fredag morgen udgav Katy Perry sin nye single Chained to the Rhythm, som er hendes første udgivelse siden OL-sangen Rise, der blev udgivet sidste sommer.

Chained to the Rhythm er et up-tempo nummer featuring Skip Marley (Bob Marleys barnebarn), og minder i store træk om alt andet, vi tidligere har hørt fra sangerinden. Teksterne er ikke helt så corny, som de måske tidligere har været, og det kan vi helt sikkert takke sangskriveren Sia for.

Produktionen er et særdeles radiovenligt popnummer, og derfor er det bestemt heller ikke en overraskelse, at den svenske pop-champ Max Martin har produceret nummeret.

I et åbenlyst forsøg på at blive politisk synger Perry: “Living our lives through a lens/Trapped in our white-picket fence/Like ornaments/So comfortable, we live in a bubble,” og det kunne godt se ud som om, at det kommende album fra Perry bliver en smule mere politisk, hvis man dømmer ud fra det engagement, hun lagde i Hillary Clintons valgkampagne.

Hør ‘Chained to the Rhythm’ nedenfor:

LÆS OGSÅ:
Meghan Trainor klar med ny musikvideo til 'Let You Be Right'