Rapper Kanye West har – ikke så overraskende – smidt ny musik ud, som han helt sikkert gerne vil have, at du lytter til.

Efter et par hektiske dage med Trump-tweets (som Kanye potentielt støtter/ikke støtter) og 80 andre tweets på mindre end et døgn, fik den amerikanske musiker skabt godt med røre i de amerikanske såvel som internationale medier.

Daily Show-vært Trevor Noah dedikerede endda et helt indslag i sit program inspireret af en af Kanyes tweets.

Nu er mr. West altså klar til, at verden kan få lov til at lytte til hans nye musik. I dag har han nemlig smidt det nye track Lift Yourself online på Kanyewest.com.

Sangen starter med kvinder, der synger en opdateret version af Amnestys hit fra 1973, Liberty, skarpt efterfulgt af et vers, der har fået flere fans til at tro, at han muligvis bare troller dem.

Teksten lyder blandt andet:

“But they don’t really realize, though; this next verse, this next verse though; these bars; watch this s**t go…Poopy-di scoop. Scoop-diddy-whoop. Whoop-di-scoop-di-poop.”

Lyt til hele nummeret her.