Seks stjerner til Roger Waters: ‘Vi sad og græd’

Pink Floyds Roger Waters overtog Royal Arena i København fredag aften til stor fryd for det engagerede, tændte publikum.

De sidste personer er ved at finde deres pladser, og vi andre ser forventningsfuldt på de kvinder ved havet, som har fyldt storskærmen bag scenen siden ankomsten til Royal Arena. Endelig dæmpes lyset i salen, og en rødlig farve begynder at indtage himlen sammen med en bragende bas, hvorefter alting mørklægges. I mørket begynder en hjerterytme at slå sammen med den ikoniske intro fra The Dark Side Of the Moon, der smelter sammen med koncertens første sang Breathe (In the Air) fra samme plade.

Storskærmen lyses igen op af et helt igennem hypnotiserende billedshow, der tager sit udgangspunkt i en metallisk kugle, der i svævende form reflekterer de menneskelige omstændigheder på både godt og ondt. Det billedfyldte show skaber en næsten psykedelisk trance til sange som Time, The Great Gig in the Sky og Welcome To the Machine, hvor urer smelter sammen, korsangerne skriger i stjernerne og hænder krakelerer i forsøget på at nå hinanden.

Psykedeliske Pink Floyd-numre

Vi er dog ikke kun til Pink Floyd-koncert. Vi er bestemt også til Roger Waters-koncert, og hans egne sange bliver ganske fint integreret i showet med sine mere nede-på-jorden sceneshows og mindre symfoniske opbygninger. Sange som Déjà Vu fremføres blandt andet med en simpelt men stærkt forstørrelse af Roger Waters badet i blåt scenelys.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Fist Fight' er altså ret underholdende

Første del afsluttes af den klassiske Another Brick In The Wall (pt 2+3), hvor scenen får besøg af et dusin børn fra København for at synge omkvædet. Allerede her begynder man at vågne fra sin trance ved Roger Waters, der bevæger sig væk fra de psykedeliske Pink Floyd-sange over til det mere politiske, som vi kender fra blandt andet The Wall – Og oh yeah, Roger er helt bestemt klar til kamp.

Politiske mærkesager, der ser ind i sjælen på dig

Anden del af showet sparkes i gang ved hjælp af sirener, mens en fabrik skabes af lys og skærme midt i arenaen. Sange fra Animals får lov til at dominere anden del af koncerten, hvor Waters ikke lægger skjul på sin politiske agenda. Donald Trump bliver eksempelvis gjort til en baby, en gris, en fed kvinde i Andy Warhol-lignende motiver. Gennem sangende Dogs og Pigs, som knap varer 30 minutter, ses diverse statsledere smilende på skærmen og den klassiske flyvende gris over puplikum, mens tekster som “pig man” og “you fucked up old hag” tydeliggør Waters mening om diverse politiske situationer i verden, og hvis man vil nyde denne del af koncerten, skal man enten acceptere provokation, være politisk enig med Waters eller som det mindste se en pointe i Waters politiske fortælling. Det kan måske føles som propaganda, men det er svært at kalde det netop det – propaganda – når der er tale om noget så betydningsfuldt som menneskerettigheder.

‘Jeg har været til mange, men det her er simpelthen den bedste koncert, jeg nogensinde har været til. Det gik op i en højere enhed.’

Men Waters ønsker ikke kun at provokere – han ønsker også at bevæge. Diasshows med krigsramte børn og droner ser dig ind i sjælen og gør dig opmærksom på de sager, som Waters ønsker en ende på. En af hans helt store politiske mærkesager har altid været menneskerettigheder og behandlingen af palæstinenserne. Det kan virke for kontroversielt for nogen, men en upolitisk Roger Waters er ikke en rigtig Roger Waters.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Assassin's Creed

Showet kulminerer under Brain Damage og Eclipse ved en måne, der flyver ind i midten af en lysskabt prisme, der genskaber coveret fra The Dark Side Of the Moon i fysisk form. Tilbage står man mundlam takket være lys, lyd og billeder, men som ultimativt endte i næsten ti minutters klapsalve fra publikum.

Vi sad og græd

Roger Waters leverede et show, som han bedst kan. Men man må ikke glemme musikken, som ganske enkelt var så veludført, som det overhovedet kan blive. På trods af sin alder kan han stadig præstere de stærke og harmoniske stemmer som i 70’erne. Guitarsoloerne var så gode, at man skulle tro, at David Gilmour havde stået på scenen. Selv ekstranummeret Comfortably Numb, som hovedetsaligt er skrevet og fremført af Gilmour, ramte plet. Der var ikke en finger at sætte på hverken det tekniske eller det følelsesmæssige.

Us + Them Tour er ikke bare en koncert. Det er kunst, der resulterede i, at vi sad og græd, og til sidst udbrød min medbragte gæst: “Jeg har været til mange, men det her er simpelthen den bedste koncert, jeg nogensinde har været til. Det gik op i en højere enhed”. Stort. Det var fandeme stort.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: 'Skønheden og udyret' eller 'Udyrets nye klæder'?

Roger Waters spiller en ekstrakoncert i Royal Arena igen i aften lørdag den 11. august. Du kan stadig fange billetter på Live Nation Danmark og Ticketmasters hjemmeside.