Underholdningen til næste omgangs Super Bowl Halftime Show er fundet.

Maroon 5 har fået den store ære af at spille til den store sportsbegivenhed i 2019. Det skriver Variety.

Det amerikanske pop-rock-band fik sit gennembrud tilbage i 2002 med nummeret This Love fra albummet Songs About Jane, der blev udgivet samme år. Siden da har bandet med frontfigur Adam Levine opbygget et hitkatalog, der nu er stort nok til, at de er blevet inviteret til spille til Super Bowl.

Maroon 5 står blandt andet bag singler som Moves Like Jagger (2010), Sugar (2014), She Will Be Loved (2002), Sunday Morning (2002), If I Never See Your Face Again (2007), Payphone (2012), Girls Like You (2017) og What Lovers Do (2017).

Med samarbejdspartnere som både Christina Aguilera, Cardi B og Rihanna er der gode muligheder for, at bandet kan trække nogle spændende gæster til, men det store spørgsmål er, om Levine har power nok til at levere så stort et show. Det har han ikke. 

Se Maroon 5 live til Rock In Rio fra 2017 nedenfor:

LÆS OGSÅ:
Lady Gaga bekræfter: "Ja, jeg skal spille til Super Bowl"