Har du også savnet Miley Cyrus? Det har vi stensikkert. The Queen of Weird er tilbage, og på torsdag udgiver den amerikanske sangerinde ny musik.

Efter Variety i går afslørede, at Miley Cyrus i næste uge stod klar til at udgive ny musik, måtte Billboard Magazine skynde sig at smide deres eksklusive interview med sangerinden online.

I interviewet åbner Cyrus op om hvilken musik, hun lytter til, hvad der har indflydelse på den musik, hun laver og livet med hendes forlovede, Liam Hemsworth.

Da Billboard spurgte ind til, hvad der inspirerer hende musikalsk, sagde hun:

“Jeg hører ikke Ed Sheeran og John Mayer og sådan noget. Men jeg elsker den der nye Kendrick [Lamar] sang.

Vi kan også glæde os over nyheden om, at Cyrus på torsdag udgiver sin nye single Malibu. Nummeret er skrevet om kæresten og er ifølge Cyrus en let og opløftede kærlighedssang.

Det kommende album, der endnu ikke har fået en titel, følger op på det imponerende og eksperimenterende gratis-album Miley Cyrus & Her Dead Petz fra 2015.

Læs resten af interviewet med Miley Cyrus på Billboard.com.

LÆS OGSÅ:
Er det her sangerinden, der skal synge temaet til næste James Bond-film?