SZA har med sit debutalbum Ctrl  for alvor lagt sit personlige præg på R&B scenen. Vi har anmeldt det nye album, og vi er bestemt ikke skuffede.

Solána Imani Rowe, bedre kendt under kunstnernavnet SZA udgav 9. juni sit længe ventede debutalbum Ctrl. Første gang, at SZA trådte ud i rampelyset var tilbage i 2012 med sin EP See.SZA.Run. Siden da har hun været aktuelt med sine to andre EP’er S og Z. Egentlig skulle albummet Ctrl have heddet og skulle have været opfølgeren på S og Z og have afsluttet trilogien.  Med sammenligninger til Erykah Badu og Lauryn Hill er det ikke underligt, at gode anmeldelser har haglet ned siden 2012. Og albummet Ctrl er ikke nogen undtagelse.

Nyt repertoire

SZA har længe været tilhænger af at manipulere sin stemme. Men med Ctrl har SZA gået i en helt anden retning. Den slørede vokal er skiftet ud med rå – lige i dit fjæs tilgang, som uden tvivl giver et mere personligt præg til SZA’s musik. SZA har været ude med skalpellen og skåret det overflødige fra for at bygge det op igen. Førhen har der været lag af reverb og effekter, der har skjult SZA’s stemme. Men hun har ikke glemt sine rødder. Med drømmende instrumental og en næsten hviskende, forførende stemme synger hun til topkarakter albummet igennem.

Ctrl‘s første sang Supermodel bliver indledt af guitar toner og derefter SZA’s vokal. Og hun er ikke sky for at dykke direkte ned i hendes privatliv. “Why I can’t stay alone just by myself, Wish I was comfortable just with myself, But I need you, but I need you, but I need you.” I sangen lukker hun op for sine dybeste tanker og afslører at have haft sex med sin ekskæreste ven lige efter, at de slog op. Supermodel er en god åbningssang, der sætter tonen for et album fyldt med personlig usikkerhed, komplicerede forhold, lyster og intens seksualitet.

Et stjernespækket album

SZA har kontrakt med hip-hop pladeselskabet Top Dawg Entertainment, som også huser stjerner som Kendrick Lamar, Schoolboy Q, Isaiah Rashad, Jay Rock og Ab-Soul. SZA har haft meget samarbejde med de kendte rappere. En af hendes største hits er sangen Child’s play med rapperen Chance the Rapper, som hun havde med på sin EP Z. SZA har også gnedet skuldre med nogle af de helt store stjerner som blandt andre Beyoncé og Rihanna, hvor SZA skrev og medvirkede på åbningssangen Consideration til Rihannas album Anti.

På albummet Ctrl har SZA inviteret tre stjerner med på projektet. Nemlig Kendrick Lamar, Isaiah Rashad, Travis Scott og James Faultenroy der giver fire fremragende indskud til albummet.

Travis Scott medvirker på sangen Love Galore. En ren og skær klagesang over et kompliceret forhold og længslen efter en gammel flamme. Med et dystert og melankolsk sample fader sangen langsomt ind, og et moderne trap-beat løfter sangen op. Travis Scott giver et fedt vers, der passer godt ind i sangens tilbagelænede flow.

En af de mere markante sange på albummet er Doves In The Wind. I et form for”rant” fortæller hun om, hvordan at de mange mænd ikke fortjener hende, men at hun mangler en mand som Forest Gump, der forstår og værdsætter kvinder. Sangen omhandler sex og SZA synger med sød vokal og varme harmonier. Til en fed rytme er Doves In The Wind er en af de stærkeste sange fra albummet. Og det er ikke underligt, da Kendrick Lamar giver et fremragende indskud i form af et knivskarp vers.

Et skælsetende friskt pust

SZA har med albummet Ctrl fundet en klar musikalsk vej. De sidste par udgivelser har været præget af eksperimentale sange, hvor produktions niveauet ikke altid har været i top. Men det er der i den grad rettet op på. Albummet veksler godt mellem de mere energifyldte sange som Doves In The Wind, Drew Barrymore og The Weekend og afslappede sange som 20 something, Wavy og Supermodel. Albummet er velproduceret, og hver sample er velovervejet og skaber en tilbagelænet følelse, hvor SZA’s vokal passer perfekt ind. Ctrl er invitation til SZA’s inderste univers – hendes tanker og drømme. En drømmeverden fyldt med usikkerhed – om hende selv og fremtiden.

Albummet kan i den grad anbefales. Ctrl er ikke blot endnu et nymodens R&B påfund. Det er et skelsættende friskt pust, der netop tør at hive elementer med fra rap og trapmusikken. SZA har i den grad formået at finde sin helt egen stemme og skubber R&B scenen i en ny, moderne retning.

Albummet Ctrl er ude på iTunes, Spotify og Apple Music nu.

Musikanmeldelse: SZA er stensikker med sit nye album 'Ctrl'
5Samlet Score