Top

The Weeknd på Roskilde Festival

The Weeknd slutter sig til et allerede stjernespækket musikprogram for Roskilde Festival 2017.

Albumaktuelle The Weeknd er en eftertragtet kunstner for tiden. Nu kan folkene bag Roskilde Festival også skrive ham på plakaten, til stor glæde for de mange danske fans.

The Weeknds nye album, Starboy, er blevet taget vel imod med dets ørehængende beats og Abel Tesfayes egen sprøde vokal.

På albummet finder man bl.a. to numre med den franske duo Daft Punk. Daft Punk skulle efter sigende være en af de kunstnere Roskilde Festival forsøger at skaffe med i line-up’et hvert år, men de hemmelighedsfulde robotter er desværre ikke lige til at få fat på. Med annonceringen af The Weekend er der dog et spinkelt håb om at de også lægger vejen forbi Roskilde i 2017.

Udover The Weeknd finder man også kunstnere som Arcade Fire, Foo Fighters, Justice og Blink-182 på plakaten. Det lover allerede nu til at blive et forrygende år for musikelskere på Roskilde Festival 2017.

Du kan få fingre i billetter til årets Roskilde festival her.