Taylor Swift formåede at stjæle spotlyset til nattens MTV Video Music Awards, og hun var der ikke engang. Verdenspremieren på hendes nye musikvideo er det eneste, folk snakker om.

Perez Hilton kalder videoen “next level” og “den bedste musikvideo nogensinde lavet” (seriøst…), og en lang række store mediesites har allerede lavet udførlige analyser bag betydningen af den nye video til Taylor Swift-singlen Look What You Made Me Do, der havde premiere for få dage siden.

Fan behøver man ikke at være, men man kan ikke  benægt, at der er en eller anden underlig form for kvalitet over videoen – der dog på ingen måde når eksempelvis Formation (Beyoncé) til sokkeholderne. Joseph Khan, som er instruktøren bag Look What You Made Me Do, har sine gyldne øjeblikke, og selvom man absolut kan kritisere denne video for sine McDonald’s-agtige effekter (i mangel på bedre udtryk), så er det da – bevares – en af de bedre Swift-videoer, vi har set til dato.

Videoen er imponerende, fordi den kæler for den, der kigger med, men det ændrer ikke på, at Swift er helt fantastisk irriterende – som altid. Skuespiller bliver hun (forhåbentlig) aldrig, men søger du efter eksempler på over acting, så er du kommet til det rette sted.

Se musikvideoen til Look What You Made Me Do nedenfor:

LÆS OGSÅ:  Taylor Swift og Zayn går nummer ét med ny single