Billie Eilish – When I Was Older (Music Inspired by Roma)

Den blot 17-årige sanger Billie Eilish har udgivet et nyt nummer, der er inspireret af den anmelderroste film Roma. Nummeret er skrevet af Billie og hendes sangskrivningspartner og bror Finneas O’Connell. I nummeret er der blevet brugt lyddele, som også er blevet brugt i filmen. Noget der ifølge Billie var helt uundværlig for at kunne skrive en sang, der ramte følelsen af filmen. Lyt til det nye nummer nedenfor:

 

Sam Smith & Normani – Dancing With a Stranger

Sam Smith partner op med det tidligere Fifth Harmony-medlem, Normani, på nummeret Dancing With a Stranger. Nummeret er et ægte smash, der for Sam er en fortælling om sit privatliv, mens han har været på turné. Dancing With a Stranger kan streames nu.

 

gnash – we

Den 25-årige rapper fik sit gennembrud for et par år siden med nummeret i hate u, i love u, og nu er han så for første gang klar med sit fulde album. we består af i alt 13 numre inklusive gennembrudsnummeret. Albummet kan streames nu.

 

Troye Sivan – Lucky Strike

Troye Sivan har smidt en musikvideo til nummeret Lucky Strike online. Videoen til nummeret, der blandt andet er at finde på hans seneste album, Bloom, landede online torsdag og er instrueret af Emma Westenberg, der blandt andet også har instrueret Janelle Monae-videoen Pynk.

 

LÆS OGSÅ:
Nyt album og dobbeltsingle fra My Bubba

Zayn – Satisfaction

Det tidligere One Direction-medlem har mere eller mindre godt gang i solokarrieren. Denne gang er han klar med ny musikvideo til nummeret Satisfaction. Zayns seneste album, Icarus Falls, har ikke scoret imponerende salgstal, men det skal ikke stoppe ham fra at udgive smukke visuelle historier til musikken. Se videoen nedenfor.

 

The Weeknd – Lost in the Fire

Den 28-årige performer er tilbage med ny musik. Denne gang har The Weekdn teamet sammen med den franske producer Gesaffelstein, og resultatet er blevet nummeret Lost in the Fire. Det er ikke første gang, at de to har arbejdet sammen. Tidligere har Gesaffelstein også produceret to numre til My Dear Melancholy-albummet fra 2018.