Efter 4 års pause er Infernal igen klar med ny musik.

Det er længe siden, vi sidst har hørt noget fra Paw og Lina, men nu er musikduoen endnu en gang klar med en sprit ny single.

“Efter otte år med vores eget studie, sagde vi for et par år siden lejemålet op, da vi følte vi kørte i ring og lyden var løbet fra os. Vi havde brug for inspiration og begyndte at lave en masse for og med andre musikere og producere. Vi har været i sangskrivercamps og sessions med folk, der tidligere har arbejdet med navne som Rihanna og Sam Smith, og det har virkelig givet os et boost,” fortæller Infernal om den nye single Hurricane, som udkommer i dag.

“Vi evaluerer konstant, er aldrig tilfredse, kan altid blive bedre og derfor flyttes vores lyd konstant. Vi kan ikke sidde stille for hvis du ikke bevæger dig, så er du bagud,” siger Lina Rafn.

“På trods af at teksten til nummeret ikke er skrevet af mig, afspejlede den præcis den situation jeg var i i mit liv, da jeg indspillede den, så derfor er den helt speciel for mig.”

Hør det nye nummer fra INFERNAL her.

LÆS OGSÅ:  Her er alt det, du skal glæde dig til, når VMA 2016 vises på MTV