Sam Smith er efter en længere pause tilbage med sin nye single, Too Good At Goodbyes.

Den Grammy-vindende britiske sanger har varmet op til sit musikalske comeback i en længere periode. Han har blandt andet teaset for nye samarbejder med Timbaland og Clean Bandit, men de tracks venter vi stadigvæk på.

I stedet har vi fået lov til at lytte til Smiths nye track Too Good At Goodbyes, der er den første single fra det kommende album, der forventes udgivet senere på året.

Nummeret er en fortsættelse af Smiths hjerteskærende saga, som In the Lonely Hours fantastiske nummer Stay With Me bød på. Denne gang er Smith ikke helt så ulykkelig, men hans hjerte? Stadigvæk knust.

“I know you’re thinking I’m heartless / I know you’re thinking I’m cold,” synger han. “I’m just protecting my innocence / I’m just protecting my soul.”

Nummeret bygger op til et massivt omkvæd, hvor et kors imponerende vokal tilføjer et vidunderligt element af drama.

Lyt til det nye track nedenfor:

LÆS OGSÅ:  Her er årets 10 dårligste sange