pSd9hiBGoE0

Se Britney synge med på sine egne hits i Carpool Karaoke med late night-værten James Corden.

Endnu en gang er Carpool Karaoke tilbage med en superstjerne. Britney Spears er denne gang ofret, der skal hjælpe James Corden med at komme på arbejde, og selvom det ikke er lige så underholdende, som de gange Justin Bieber har været med, så er det ganske morsomt at se, hvordan Corden kæmper med at få Britney gjort så meget tilpas, at hun formår at gøre andet end at smile og se akavet ud.

Den 34-årige sangerinde synger bl.a. med på hits som Oops! I Did It Again, Womanizer (som hun ikke kan teksten til), Make Me og Toxic. Der sluttes desuden af med en udklædt udgave af Baby One More Time.

I klippet fortæller Britney, at hun gerne vil have tre børn (mere!), men at hun ikke regner med at blive gift igen.

Britneys nyeste album Glory er udkommet i dag og er tilgængeligt på streaming, download og i butikkerne.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Britney Spears har leveret sit bedste album til dato

Se Britney Spears i Carpool Karaoke med James Corden her: 

LÆS OGSÅ:
Ny sexet musikvideo fra Britney Spears